Agrocura inviterer til et højaktuelt webinar om korn- og fodermarkederne – lige midt i høsten, hvor udbytterne ser lovende ud. Men bag de gode resultater på marken gemmer sig en udfordring: Kornpriserne er presset. Det rammer planteavlerne, men åbner samtidig for stærke muligheder for køberne.
Unikt vindue: Lave priser – stærke afdækningsmuligheder
Priserne på både korn og soja er på et lavpunkt, og det giver lige nu en sjælden chance for at sikre lange og fordelagtige foderafdækninger. Men hvor langt bør du dække – og hvornår er det rette tidspunkt?
Futures: Fleksibilitet og likviditet
Hvis du forventer stigende priser senere på året, men vil undgå at binde kapitalen, er futures en oplagt løsning. På webinaret viser vores råvareanalytikere, Mikkel Ebbesen og Henrik Andresen, hvordan du kan bruge futures til at sikre fleksibilitet, likviditet og samtidig bevare muligheden for at udnytte prisstigninger.
På webinaret får du bl.a. svar på:
• Hvor skal kornpriserne hen herfra?
• Hvordan fungerer oplægning via futures i praksis?
• Hvad er fordele og ulemper ved futures kontra klassisk oplægning?
• Hvor langt bør køberne afdække korn og foder?
Sikre din bundlinje i 2026 – tilmeld dig nu og få de bedste værktøjer til at maksimere udbyttet af årets høst!
Har du ikke mulighed for at deltage på dagen, kan du roligt tilmelde dig alligevel. Vi optager nemlig hele seancen, og sender ud til alle tilmeldte efterfølgende.

