Det er ikke til at se lyset for alle de skyer der hviler over dansk griseproduktion. Trods dette inviterer Agrocura igen i år til et gratis webinar omkring forventningerne til grisemarkedet i 2027. Selvom der er nok af emner at tage fat på, vil vi i webinaret fokusere på de markedsforhold der kommer til at præge markedet for grisekød i 2027, herunder hvilke priser vi skal forvente at kunne opnå. Det gælder både smågrisepriserne samt afregningspriserne på slagtegrise. Vi kommer derudover også omkring råvare- og finansmarkederne, hvor vi vil fokusere på de faktorer der har størst indflydelse på din økonomi.

