Søren Beck er født og opvokset i landbruget. Han startede selv i 1999 og har siden opbygget en bedrift der i dag består af planteavl på 950 hektar samt en griseproduktion på 40.000 slagtesvin pr./år
Søren Beck driver en moderne landbrugsvirksomhed med planteavl og svineproduktion. For at få det optimale ud af sine råvarehandler i begge produktioner, benytter han bl.a. Agrocuras sparring indenfor råvareafdækninger – og med gode resultater.
Søren Beck er født og opvokset i landbruget og startede selv i 1999, mens han studerede på landbrugsskolen. Her købte han den ejendom, han selv i dag bor på sammen med sin familie. Dog er der løbet meget vand i søen siden, hvor Søren i dag driver en landbrugsvirksomhed med 950 hektar planteavl og svineproduktion på 40.000 slagtesvin årligt fordelt over flere lokaliteter. Og med nye tiltag i støbeskeen.
Generelt kører Søren sin landbrugsvirksomhed – ifølge ham – på en lidt atypisk måde. Når man både er griseproducent og planteavler, ville den traditionelle tankegang ofte være at sammenkøre driftsgrenene. Men ikke hos Søren.
Hvor mange andre overlapper disse områder, og i nogle tilfælde måske endda lader dem ’redde’ hinanden, holder Søren dem meget adskilt. Han er interesseret i at få det retvisende billede af, hvordan de to driftsgrene klarer sig, og derved få det maksimale potentiale ud af dem begge, ved både køb og salg.
En landmands mange kasketter
Det kræver således meget at være landmand i dag, hvor mange kasketter skal tages i brug. Med en stor virksomhed kræver det en del ressourcer at søge informationer til det gode beslutningsgrundlag, hvorfor Søren bruger store dele af sin arbejdstid på analyse og informationssøgning. Dette er altafgørende for, at han således kan træffe de bedste beslutninger for at optimere de enkelte forretninger. Her frigiver sparringen med Agrocura en del af tiden på informationssøgninger.
”Agrocura har en god og bred pallette af rådgivning produkter, der er præget af kvalitet og uvildig og som styrker min virksomhed” Siger Søren.
Tryghed og ro i maven
Vi står mildt sagt i et volatilt marked, men Søren sover godt om natten.
For Søren handler det om et længere perspektiv og her giver afdækning og analyse ro i maven. Med sin generelt meget langsigtede strategi og samme tilgang til afdækningerne, kan Søren således budgettere godt ud i fremtiden og stå stabilt. Her er hans mantra, at der ikke skal være noget ”hvad nu hvis”, men i stedet ”better safe than sorry”.
Selvom Søren selv har interesse for analyse og tal, så kan man med en stor forretning ikke være ekspert på alle områder. Her er det derfor yderst vigtigt, at man får sparring og/eller outsourcer de ting man ikke er ekspert indenfor. ”Agrocura har en god og bred pallette af rådgivning produkter, der er præget af kvalitet og uvildig og som styrker min virksomhed” Siger Søren.
Inden for råvarer sparrer Søren med Henrik Andresen fra Agrocura og sit primære grovvareselskab. Tilsammen bliver Søren således klædt på at agere i de volatile markeder. ”Søren er herre i eget hus, så vores samarbejde består af at klæde Søren bedst muligt til, at han selv kan tage de bedste beslutninger givet hans egen risikovillighed. Det gælder både indenfor råvarer, finansiering, strategiske overvejelser for fremtiden og deslignende.” Siger rådgiveren.
Forskellige kunder giver forskellig risikovillighed
Lige så mange landmænd, der er, lige så mange holdninger er dertil, hvordan man drive sin forretning. Det betyder også, at den rigtige beslutning for den ene landmand, ikke nødvendigvis er det for den anden. Agrocura gør derfor meget ud af få et så stort kendskab til kunden som muligt, således den bedst mulige individuelle rådgivning kan gives.
For Søren har dette medvirket til foderet længe har været afdækket frem til nytår 2022, samt at dækningsbidraget i marken ligeledes allerede nu er prismæssigt sikret for 2023. Derfor har Søren fortsat ro i maven og kan koncentrere sig om at drive sin virksomhed.