Aktier overvurderet med 20-25 procent

Læs også artiklen på Landbrugsavisen.dk - TENDENS

Af Jens Schjerning, cheføkonom, Agrocura

Det er bemærkelsesværdigt, når vi observerer aktiemarkederne i 2020. Antager vi, at krisen for aktienedturen blev overstået i marts, klarede vi det på ca. 5 uger. Det samme tog ca. 2,5 år i IT-boblen og ca. 1,5 år i finanskrisen, fra aktierne toppede, til vi havde nået bunden. Dernæst var markederne ca. 7 år efter IT-krisen og 6 år efter finanskrisen om at hente det tabte tilbage. Selv under Black Monday i 1987 gik der 2 år, før markederne var status quo. Ved coronakrisen er vi ca. 8 pct. fra at have det hentet på 2 måneder.

TEORIEN TILSIGER NYT AKTIEFALD

Siden 2008 er der en enormt flot sammenhæng (93 pct.) mellem de ledende indikatorer i USA og det amerikanske aktieindeks SP500. I vedlagte graf viser hver enkelt prik, hvad SP500 og de ledende indikatorer stod på ultimo måneden. Der er 2 prikker, der er i øjnefaldende. Det er for maj og juni 2020. Her handler aktierne faktisk 30-35 pct. fra, hvad en fair værdi er i forhold til de ledende indikatorer (prikkerne burde ligge på stregen). Der er to måder, at få prikkerne tilbage på stregen. Enten stiger de ledende indikatorer eksplosivt eller også falder aktierne. Jeg ser en kombination. Jeg forventer, at de 10 parametre, der indgår i de ledende indikatorer, forbedres mod efteråret, og derfor er det måske mere sandsynligt med et nyt aktiefald på ca. 20-25 pct.

AKTIER P.T. PÅ STEROIDER

Som nævnt ser jeg et tilbagefald på aktierne. I skrivende stund har USAs centralbank lavet opkøbsprogram på bare tre måneder svarende til de tidligere tre store stimulipakker under finanskrisen. Seddelpresseren ruller fortsat. Det samme har de andre centralbanker gjort. Ydermere sidder pengene meget løst under regeringerne (uddeler gaver), idet de føler sig ansvarlige for lockdown, hvor du er blevet arbejdsløs, og din virksomhed er gået konkurs. Vi har haft en periode, hvor positive økonomiske nyheder var godt for aktierne, men det var de negative nyheder også, idet centralbankerne og regeringer efterfølgende øsede flere penge ud. I efteråret/vinter kommer vi ind i en periode, hvor økonomien igen skal stå på egne ben, herunder kan corona eventuelt komme tilbage i en anden bølge.

INGEN SNAKKER OM GÆLD

Den økonomiske recession er dyb, men kortvarig, og væksten vil formentlig have positivt fortegn igen allerede i fjerde kvartal af 2020. Inden det når økonomierne dog at skrumpe med 8-15 pct. for de fleste OECD-lande. Aktierne er som bekendt forud, hvorfor det var det, der blev indregnet i februar/marts. Modsat i januar står vi dog med rekordmange arbejdsløse, der skal genplaceres i job, mellem 30-50 pct. mere gæld i mange lande og en potentielt stigende realrente. Den græske statsgæld må være over 200 pct. af BNP, den italienske mellem 160-180 pct., portugisiske mellem 140-160 pct. og den franske/spanske mellem 120-140 pct. Det økonomiske fundament bliver en udfordring for Europa de kommende fem til 10 år og kan få hele stabiliteten til at vakle og i værste fald få samarbejdet til at kollapse.

Men det ser heller ikke bedre ud i USA, hvor statsgælden har passeret rekorden i 40erne, som kom via 30ernes depression. Ydermere har USA ikke set overskud på handelsbalancen siden starten af 90erne. Sluttelig er det et problem, at centralbankernes balancer stiger så voldsomt, samt at de øger deres risiko. Det er jo ikke meningen, at centralbanker skal eje verden.

10 BEDRE ÅR VENTER

Jeg ser meget positivt på den kommende højkonjunktur, når vi kommer helt ud af denne krise. Det bliver en bedre højkonjunktur end i de seneste 10 år. Det skyldes, at boligpriserne vil stige endnu mere, hvilket gør, at friværdierne igen løftes kraftigt, og derved øges privatforbruget endnu mere, og væksten stiger. Det ender selvfølgelig i en boble omkring 2030 (ejendomscyklus 18-20 år). Hvorfor ser jeg det? Vi har indestående kontant (med negativ rente) på ca. 50 pct. af BNP. Desuden vil renten forblive lav/negativ, og alt vil søge mod de to store investeringsområder, nemlig aktier og ejendomme. Vores livserfaring gør, at vi nu kender konjunkturcyklussen, og derfor skal vi ikke igen begå de samme fejl omkring 2028-2032 som under finanskrisen.