Bidragsanalyse 2018

Til trods for økonomisk fremgang i store dele af landbruget, var 2017 endnu et år hvor bidragssatserne steg, dog mere marginalt end set tidligere. Målt ud fra næsten 300 virksomheder i 2017 i det sydjyske, var den gennemsnitlige bidragssats på 1,06 % således knap 3 % højere end tilfældet var i 2016, for virksomhederne i LandboSyds virke område. Analysen er nu udarbejdet 5 år i streg, og ligesom tilfældet har været det de tidligere år, er det igen i år Nykredit der tilbyder de skarpeste priser på bidragssatsen, med en gennemsnitlig sats på 0,91 %. Dertil skal i øvrigt fratrækkes 0,15 % i de såkaldte kundekroner som Nykredit tilbagebetaler af de første 20 mio. i realkreditgæld. I modsatte ende af skalaen er traditionen næsten lige så stor for, at det er RD der er det dyreste institut, med en gennemsnitlig bidragssats i 2017 på 1,26 %. I midterfeltet fuldender DLR og Nordea de 4 institutter der finansierer landbruget med realkreditlån, og ligger med satser på hhv. 1,15 % og 1%.

I dette års analyse er også inkluderet data fra Landbrugsrådgivning VKST, på Sjælland/Lolland, det viser endvidere, at ovenstående billede også er gældende på landsplan. Med en gennemsnitlig bidragssats på 1,02 % for de i analysen godt 200 virksomheder på ”øerne” er Nykredit også her skarpest, med en sats på 0,85 %, mens det for RD´s vedkommende er 1,22 %. Begge satser læner sig forholdsvis meget op af tendensen i det sydjyske, ligesom det også er tilfældet for både DLR og Nordea. Den gennemsnitlige bidragssats for alle institutter er derfor marginalt under 1,05 % på landsplan.

Nordea i fremmarch, mens plantavlsbedrifterne i gennemsnit opnår de laveste satser Idet det er første år virksomhederne fra VKST er med i analysen, er det desværre ikke muligt, at se den direkte udvikling i satserne. For virksomhederne i LandboSyd, tegner der sig dog et klart billede af hvilke, eller rettere hvilket, realkreditinstitut der bidrager mest til den generelle stigning. Derved er det Nordea der, endnu engang, snupper den grønne pointtrøje og sprinter sig til den største stigning fra 2016 til 2017. Dermed måtte den gennemsnitlige Nordea kunde i LandboSyd betale 11 % mere i bidragssats i 2017, med en sats på 1,15 %. På landsplan er satsen med sine 1,09 % for Nordea kunderne i 2017 en spids lavere, men stadig det næsthøjeste efter RD. Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at både Nordea og RD har 60 % belåning i realkredit, mens Nykredit og DLR har 70 %. Udefraset burde det betyde, at netop Nordea og RD har mindst risiko ved belåningen er derfor skulle kunne stille de skarpeste priser.

Ses der nærmere på brancherne er der også to klare modpoler, nemlig planteavlsbedrifterne som i gennemsnit betaler 0,94 % og kvægbedrifterne der i snit betaler 1,18 %. I forhold til den tendens, er der specielt ét parameter der kan være med til at forklare dette, nemlig soliditetsgraden. Derved har den gennemsnitlige planteavlsbedrift i Sydjylland og på Sjælland/Sydhavsøerne en soliditetsgrad på 39,7 %, mens de svære markedsvilkår for kvægbedrifterne giver en gennemsnitlig soliditet på 15,4 %.

Zoomes der igen ind på realkreditinstitutterne, er det i øvrigt interessant, at se tendensen hos specielt Nykredit. For mens bedriftstyperne stort set er ligeligt fordelt blandt de 4 realkreditinstitutter, er der en tendens til, at kunderne i Nykredit har en højere soliditetsgrad og en lavere belåningsgrad. Derfor har det også positiv effekt på ratingen og dermed prissætningen for kunderne.

Pengeinstituttet som samarbejdspartner – hvordan masserer du dem i din retning? Teorien siger at risiko og afkast følges ad, hvilket tydeligt er bevist i den 5-årige periode bidragsanalysen er blevet udarbejdet, hvor svære markedsvilkår for landbruget, er blevet kvitteret med stigende bidragssatser. Ses der imidlertid på restanceprocenterne hos realkreditinstitutterne, er disse de seneste halvandet år mere end halveret, hvilket burde have positiv afsmitning på bidragssatsen idet risikoen bliver mindre. Erfaringen viser dog, at det sjældent er noget der sker af sig selv, hvorfor man som kunde skal være proaktiv i sin dialog med sin finansielle samarbejdspartner.

Endvidere kan man forbedre sine muligheder og argumenter i en eventuel forhandling ved, at få udarbejdet nogle objektive værktøjer. Det kan bl.a. være, at have en nedskrevet rentestrategi eller få screenet sin bidragssats for, at holde den op mod sammenlignelige virksomheder med identiske økonomiske nøgletal. Særligt sidstnævnte har indtil nu i 2018 vist sig, at være særdeles effektiv, hvorfor det kan være en god start i processen.

Landmand – ryk frem i bussen og udnyt de værktøjer der er til rådighed Landbruget er som bekendt berørt af mange udefrakommende faktorer, og meget cyklisk i sin indtjening. Med respekt for, at pengeinstituttet også driver en forretning, kunne vi dog godt ønske at se, at deres prissætning blev mere cyklisk neutral i stedet for, at instituttet lader sig påvirke så meget af omgivelserne. Omvendt vil vi dog også opfordre den enkelte landmand til, at tage direktør kasketten på og tage dialogen med pengeinstituttet om hvad der skal til for at opnå lavere finansieringsomkostninger. Alternativt sætte sig sammen med sin økonomiske rådgiver og få lavet en bidragsscreening på baggrund af ovenstående analyse.

Med undtagelser, er store dele af landbruget i bedring, hvilket bl.a. ses i restanceprocenterne, og hele casen omkring landbrug har været i bedring siden andet halvår af 2016 og fsv. også starten af 2018. Derfor skal det være muligt at opnå lavere finansieringsomkostninger enten via forhandling eller ved licitation af gælden, navnlig når der er kommet ny dreng i klassen i form af Jyske Bank.

Ligger din bidragssats skævt? I forlængelse af analysen har vi udarbejdet et screeningsværktøj, der ud fra økonomiske nøgletal kan give indikation af hvor den enkelte bidragssats ligger i forhold til gennemsnittet og i forhold til den enkelte branche. Derved kan vi relativt simpelt indikere om netop du betaler for meget i bidragssats, hvor modellen indikere at ca. 25 % af virksomhederne har en besparelse på mere end 0,15 % at hente i bidragssats. Kontakt os for at høre hvordan du kan få gavn af værktøjet.