Cash is trash

Læs også artiklen i Landbrugsavisen.

Fornuftige folk køber ikke længere obligationer.

Penge søger mod virksomheder og ejendomsmarkedet.

Tag mit affald? Det er dyrt at have penge. Vi kommer alle til at betale for indlån. Desuden kan afkast på obligationer ikke modsvare inflationen.

I USA er realrenten minus 1 pct. (forskel mellem 10-årig statsrente og inflation), og endnu værre er det, hvis pengene står kontant. Forstil dig, at du mister 10-20 pct. i løbekraft af dine kontanter i de næste 10 år. Hvem vil acceptere det? I verdens største økonomi USA er husholdningsgælden faldet markant under trendlinjen fra 1960, dvs. opsparingen bugner. Tag f. eks. herhjemme, hvor kontant indlån for private ligger på 1.375 mia. kroner svarende til ca. 59 pct. af Danmarks BNP (se graf). Hertil kommer aktier og obligationer samt kontanter ved erhvervslivet.

Så snart de mørke skyer i forbindelse med corona forsvinder, skal vi alle i gang med opgaven at få et afkast på vores likviditet, som overstiger inflationen.

Det vil give et ekstremt inflow til udlån til virksomheder (aktier) og generelt til ejendomsmarkedet.

Den teoretiske tilgang Økonomien bevæger sig i en fast rytme. I gennemsnit er der 9-10 år mellem recessionerne (investeringscyklus), hvor optegnelser kan findes tilbage til ca. år 1850 i bøgerne.

Derfor venter der ca. 10 års højkonjunktur igen efter coronakrisen. Tendensen på ejendomsmarkedet er 18-20 år, altså det dobbelte af én investeringscyklus.

Derfor venter der en ny ejendomsboble omkring år 2030. Hvis vi lige tænker på overstående omkring pengeplaceringsproblematikken, er det nemt at se, at ejendomsmarkedet og aktiemarkedet står over for en lang god periode.

»The winner takes it all« Vi kender alle sammen sangen fra ABBA, »The winner takes it all -The loser standing small« kan også bruges på det finansielle marked. Ejendomskrisen fra 2008 varede til 2013, før økonomien for alvor kom ud af tømmermændene. Covid-19 krisen sender ikke ejendomspriserne nedad, men det er på samme måde som under IT-boblen i 2001, hvor der var en pause på ejendomspriserne, før priserne steg igen. Det skyldes, at renterne ikke stiger, hvor husholdningerne samtidig ikke er forgældede og ejendomme ikke voldsomt overvurderet.

I specielt perioden 2005-2008 var jeg ude at advare på ejendomsmarkedet, idet prisstigningerne var ude at trit med virkeligheden. Omkring ca. 200 landmænd fulgte rådet omkring at hegde jordprisen.

Det skete via friværdibelåning, som blev placeret dengang i lange obligationer. Jeg kender desuden en håndfuld landmænd, der i 2007/ 2008 helt eller delvist solgte deres ejendom, og som ca. fem år senere begyndte opkøb igen.

I dag er der måske mange, der er enig i mit skriv, at der om 10 år igen kan være en ny boligboble, hvis overstående forudsætning spiller sig ud.

Udfordringen er, at psykologien spiller en stor rolle. Der undervises i dag på universiteterne i irrationel økonomisk adfærd blandt mennesker. Det er ikke tilfældigt, at der er ca. 20 år mellem ejendomsboblerne, da der jo er kommet nye generationer ind på markedet.

Det er nye købere, nye bankfolk og nye rådgivere, som ikke har oplevet tilbagegang.

Fejl Hvis du ikke laver fejl, arbejder du ikke nok. Men laver du den samme fejl to gange, har du et seriøst problem. I de sidste ca. 2-4 år af næste højkonjunktur, dvs. perioden 2026-2030, vil vi igen opfinde de samme plausible forklaringer, som vi så i perioden før finanskrisen. Vi vil overbevise hinanden om, at vi nu endeligt har opfundet den dybe økonomiske tallerken, at der ikke i fremtiden kommer en recession. Griskhed og grådighed tager over. Men prøv allerede nu at lege med tanken om, at hvis jordprisen stiger 50-100.000 kr./ ha frem mod 2030, hvad vil du så gøre?.

10 år Der venter ca. 10 års højkonjunktur igen efter coronakrisen.