Cheføkonom: Investering i jord kan slå aktiemarkedet - men pas på risikoen

Læs også artiklen på Effektivtlandbrug.landbrugnet.dk

Jord er en »kanongod« investering for tiden, men der er et aber dabei, lyder det fra cheføkonom i Agrocura, Jens Schjerning, på et webinar, som Agrocura holder i disse dage.

Hvis man køber jord til eksempelvis 133.000 kroner pr. hektar, hvilket er en relevant pris i for eksempel det sønderjyske område, og lejer jorden ud til 4.000 kroner pr. hektar, så kan man få en forrentning af sin egen-investering på 8,8 procent før skat og omkostninger, viser et eksempel, som Jens Schjerning fremlægger på webinaret.

-Det vil sige, at afkastet faktisk slår aktiemarkedet.

Så jord er en kanongod investering, siger Jens Schjerning, der i eksemplet regner med, at investoren finansierer 70 procent af beløbet med et flexlån hos et realkreditinstitut, hvor bidragssatsen er 0.9 procent.

Med et fastforrentet lån bliver afkastet i eksemplet på 4,9 procent.

-Vi har en forrentning, der er historisk god - også selvom man bruger et fast lån i finansieringen, fastslår Jens Schjerning.

Potentiale

Samtidig er der gode muligheder for værdistigning på jorden efter coronakrisen, som formentlig er ude af i løbet af 2021, vurderer Jens Schjerning.

Han mener, at renterne i store træskolængder vil forblive lave i mange år fremover, og når investorerne samtidig har penge på kistebunden, som de gerne vil investere i stedet for at lade dem stå i en bank til negative renter, så har de reelt kun to steder at placere dem: På aktiemarkedet eller markedet for fast ejendom.

I kombination med, at samfundsøkonomien er relativt sund, vil det skabe en økonomisk vækst, der vil få priserne på ejendomsmarkedet til at stige, når coronakrisen er ovre, vurderer Jens Schjerning.

Han vurderer, at prisstigningerne på ejendomsmarkedet kan trække jordpriserne med op og få dem til at stige i 8-10 år, indtil den næste ejendomsboble vil briste et sted mellem 2028 og 2032.

-Jeg er ikke så bekymret for ejendomsmarkedet.

Der er en opbremsning og små fald i priserne (på grund af de økonomiske følger af coronakrisen, red.), og så skal det nok buldre bagefter, siger Jens Schjerning.

Disruption Investering i jord er dog ikke uden risiko.

Afkastet kan nemlig få et ordentlig skud for boven, hvis landbruget bliver disruptet og mister sin eneret på fødevareproduktion.

Det kan for eksempel ske, hvis det bliver populært med kontrolleret planteavl i højhuse og teknologisk produktion af både protein, mælk, fedt og kød uden brug af jord og dyr, påpeger Agrocura i et indlæg på et af webinarerne.

I givet fald vil den nuværende jordpris i Danmark, der ligger på 149.000 kroner i gennemsnit (beregnet af Agrocura på baggrund af tal fra Skat og Danmarks Statistik), ikke stige som forventet, og dét vil naturligvis true afkastet i et jordkøb.

Derimod ser Jens Schjerning ikke umiddelbart jordprisniveauet blive truet af et kommende generationsskifte i landbruget.

Han peger på, at der kun er 8,5 procent landmænd, der er over 66 år, på de cirka 8.500 heltidsbrug i Danmark.

-Det er formentlig en ganske normal fordeling, vurderer cheføkonomen.

Slår koldt vand i blodet

Han giver heller ikke meget for, at det skulle være en stor trussel, at andelen af andelen af unge under 40 år, der ejer landbrug, er faldende.

-Det har jo også noget at gøre med, at landbrugene er blevet store, og derfor er man nok også typisk ældre, inden man kommer i gang som selvstændig, siger han.

Webinarerne fra Agrocura kan ses frem til på søndag. De træder i stedet for Agrocura's sædvanlige informøder på grund af coronakrisen.