Eurozonen er den hovedregion i verden med mindst strukturelle vækst. Vi er for længst kørt af motorvejen i EU, og hvis vi fortsætter ad samme vej, kan det ende med et totalt kollaps. Den bedste måde at illustrere udfordringerne/ problemerne med EU, er et smut til Schweiz. Det er vigtigt for mig, at denne artikel er fagligt funderet og ikke mit politiske ståsted i forhold til EU.
Se også artiklen i LandbrugsAvisen.
Alpelandet
Schweiz eksporterer tre gange så meget som Danmark. Industriproduktionen er tre gange så høj. De er dobbelt så rige.
De forbruger væsentligt flere penge, de er sundere, de lever længere, og de har mindre social ulighed. Schweiz sidder på industrimagterne i Europa. Det menes, at en tredjedel af verdens oliehandel går gennem landet. En sjettedel af bomuldshandlen.
Schweiziske Nestlé er den største fødevarevirksomhed i verden med 323.000 ansatte.
Schweiz her verdens største ingeniørfirma (ABB) med 150.000 ansatte. Swatch er selvfølgelig verdens største urfirma med 35.000 ansatte. Syngenta i Schweiz er verdens største biotechvirksomhed med 30.000 ansatte.
Schweiziske Richemont er verdens næststørste luksusfirma.
Schweiz har... jeg kunne blive ved.
Frihandel
Det europæiske svar på Silicon Valley fra USA i Californien ligger midt i Europa, nemlig i Schweiz, ET IKKE EU-LAND. Det er en katastrofe, men respekt for Schweiz, som har set muligheder.
Udadtil har Schweiz imidlertid forhandlet en lang række frihandelsaftaler, som Danmark ikke har adgang til (gælder også mange andre EU-lande), da de danske frihandelsmuligheder er begrænset af EUs aftaler. Var det ikke netop det, som skulle være styrken i EU-samarbejdet? Central vs. decentral Parlamentet i Schweiz ligger i Bern, og politikerne arbejder kun 12 uger årligt. Dets medlemmer har således alle en anden hovedaktivitet, og landets regering har kun syv ministre (22 i Danmark) og kontrollerer kun 11 pct. af landets økonomi. I det moderne Schweiz er befolkningen aktiv.
Borgerne har afgørelsen, og ikke uden grund kalder man borgeren ' suværæn' i det schweiziske demokrati. Gennem hyppige folkeafstemninger i kantonerne er der mulighed for at træffe afgørelser om lovforslag, bevillinger og internationale aftaler. Grundloven siger, at regeringen kun må blande sig i opgaver, der ikke kan løses lokalt. Mange europæiske lande får vedtaget over 50 pct. af deres love i EU. Det gælder også Danmark (tænketank CEPOS siger, at tallet ligger på 50-60 procent).
Det går galt
Schweiz har og gør alt det, vi mere og mere drømmer om.
Derfor er det helt naturligt, at flere og flere EU lande udviser ' ulydighed' omkring EU-konceptet.
F. eks. melder Østrig og Italien helt fra i forhold til migranter.
Brexit er det bedste eksempel på oprør. Den italienske regerings evige snak om at komme ud og få deres egen valuta til devaluering er ligeledes et eksempel. Når vi kigger på beskæftigelse, produktion, salg, vækst og innovation er vi (EU) en synkende skude. Hvor er de nye spirende virksomheder blevet af i Europa, f. eks. IT-virksomhederne? Dem løber USA, Kina og Schweiz med. Vi skal væk fra det centrale hårde kludetæppe-styre i Europa, for vores styrke ligger netop i det decentrale ude i de enkelte lande. Der er her, innovation, det eksperimentelle, iværksætteriet, succesen og meget andet startes og skabes.
Det er nødvendigt
Det er umuligt at dreje supertanker EU. Derfor bliver løsningen et opbrud, måske et totalt kollaps.
I min optik er det ikke noget, vi skal frygte, men noget, vi kommer til at elske på sigt. Som jeg skrev, så sidder Schweiz på langt flere frihandelsaftale end f. eks. Danmark. Det er for mig at se også dommedagsprofetier, hvor meget Brexit vil koste. Vi vil jo alle sammen hurtigt og effektivt sætte os ned sammen med Storbritanien og lave nye handelsaftaler, således at vi kommer uden om toldmure på f. eks. 30 pct. Det er i alles interesse. Men et farvel til England kunne måske åbne EU op til at re-tænke sit setup. Det bliver spændende at følge Brexit, men også EU generelt, i de kommende år og ikke mindst, hvorledes vi kommer igennem en ny recession, som er uundgåelig inden for tre år.
Kategorier:
Konjunktur