Efter julens slagtilbud: Nye prisstigninger har kurs mod danskerne

»Men de penge er i høj grad brugt på at lukke huller og afdrage gæld efter de foregående dårlige år. Mange landmænd har konsolideret sig og mindsket afhængigheden af banken, så de selv kan komme til at sidde for bordenden. Der bliver de siddende uden at ville investere og udvide. Den defensive indstilling skyldes al den usikkerhed, der er om fremtiden,« vurderer Kjartan Poulsen.

Han henviser til, at landmænd i mange europæiske lande har udsigt til skærpede regler for miljø, klima og dyrevelfærd. Eksempelvis skal danske kvægstalde fra 2034 leve op til nye krav, som en stor del af staldene ikke opfylder i dag.

»Når jeg spørger kollegaer, er den typiske reaktion, at man ikke har tænkt sig at investere i ombygninger. Man har tænkt sig bare at lukke til den tid, hvis det er nødvendigt. Rigtig mange har skruet investeringerne helt i bund og nedslider gradvist deres eksisterende stalde og maskiner for at trække den sidste indtjening ud af bedriften, inden de lukker,« vurderer Kjartan Poulsen.

Samtidig går mange mælkeproducenter rundt og venter på en stramning af kvælstofreglerne eller på at få afklaret, om deres marker skal omlægges til skov eller natur.

Reduktionen af landbrugsarealet er i sig selv med til at mindske udbuddet af landbrugsvarer og skaber samtidig en afledt usikkerhed om fremtiden, som trykker produktionen yderligere.

Tendens udløser prisstigninger

»Den tendens, der nu driver mælkepriserne i vejret, kommer til at gentage sig for stort set alle andre fødevarer de kommende år. Det skyldes, at produktionen af korn og andre landbrugsråvarer som kakao, kaffe og vegetabilske olier heller ikke er steget, selv om vi har haft en periode med høje priser. Når kornlagrene tidligere har været små, og priserne meget høje, er produktionen steget markant de følgende år. Det er ikke sket denne gang,« konstaterer Palle Jakobsen, Agrocom.

I tiden efter Ruslands angreb på Ukraine steg kornpriserne til det højeste niveau nogensinde, men alligevel er produktionen siden kun vokset svagt. Derfor er de globale kornlagre faldet til det laveste niveau i en længere årrække. Det kan udløse en ny runde af prisstigninger på korn, som er basis for mange fødevarer og helt afgørende for foderpriserne, som smitter af på prisen på kød og mejerivarer.

Forsyningsbalancerne for korn er nu så stramme, at det hvert år er nødvendigt, at de store eksportnationer samlet set præsterer en ny rekordhøst for at holde markederne forsynet.

En af sværvægterne er Rusland, som de seneste år har høstet rekordstore mængder af hvede og væltet varer ud på verdensmarkedet. Dårligt vejr har imidlertid medført, at en usædvanligt stor andel af de russiske hvedemarker nu er i dårlig stand. Det ventes at få hvedeproduktionen til at falde markant, og Rusland har netop indført eksportkvoter og hævet eksporttolden på hvede for at sikre forsyningerne til sin egen befolkning.

Det kan sætte yderligere fart på prisstigningerne, at verdens to mest befolkningsrige lande øger importen.

»På kornmarkederne bliver Indien og Kina de nye importsupermagter. Begge lande er tæt på at nå deres produktionsmaksimum for korn, men økonomisk vækst betyder, at deres befolkninger efterspørger stadig større mængder af kød og mejerivarer. Det betyder, at de skal bruge mere korn til foder, og det korn skal importeres fra verdensmarkedet,« forklarer Palle Jakobsen.

Ifølge prognoser fra OECD og FAO vil det globale forbrug af mejerivarer stige med 19 pct. frem mod 2033. Det årlige globale forbrug af kød ventes at stige 37 mio. tons til 391 mio. tons.

Væksten i produktionen af eksempelvis mælk vil i høj grad finde sted i lande som Indien og Pakistan. Til gengæld ventes produktionen at stagnere på de europæiske bedrifter, hvor der år for år bliver færre køer, fordi miljøreglerne strammes, og store arealer omlægges til skov og natur.

»Mange landmænd har tjent gode penge de seneste år, men de fleste putter pengene i kassen. De har ikke lyst til at investere i udvidelser med al den usikkerhed, der er om fremtidens rammevilkår (miljø- og klimaregler etc., red.) og indtjeningsmuligheder. I stedet polstrer de økonomien, så de har råd til at lukke produktionen, hvis det bliver dårlige tider,« siger Palle Jakobsen, Agrocom.

Cheføkonom Jens Schjerning fra rådgivningsselskabet Agrocura påpeger, at efterspørgslen efter mejerivarer og kød stiger i blandt andet Østeuropa og mange vækstøkonomier ude i verden.

Ingen vil investere

»Her vokser middelklassen hastigt, og mange får råd til at bruge flere penge på fødevarer. Når produktionen ikke stiger tilsvarende, fortsætter priserne i vejret. Trods høje mælkepriser står produktionen bomstille, fordi der i Europa har været så massiv klimakritik af malkekøer, at ingen vil investere i det,« vurderer Jens Schjerning.

I Danmark er det en politisk ambition, at forbruget af klimabelastende kød og mejerivarer skal reduceres og erstattes af en mere klimavenlig, plantebaseret kost.

»Men det viser sig, at vi som forbrugere er vanedyr. Trods politisk promovering og støtte har salget af de nye, plantebaserede fødevarer stadig kun mikroskopiske markedsandele. Det er kun slået igennem i små nicher, mens den brede befolkning – selv i de velhavende europæiske lande – stadig køber mejerivarer og kød,« siger Jens Schjerning.

Han mener, at indsatsen for at skabe et mere klimavenligt landbrug dermed udløser en dobbelt regning til befolkningerne.

»Først kommer vi som skatteborgere til at betale store milliardbeløb for at få omlagt en betydelig del af landbrugsarealet til skov og natur. Dernæst kommer vi som forbrugere til at betale højere priser for fødevarerne,« vurderer Jens Schjerning.