Vi er i gang med en ny højkonjunktur efter coronakrisen. Det er sandsynligt, at aktiemarkedet stiger 100 pct., inden vi igen rammer en ny recession.
Læs også artikel i Landbrugsavisen - TENDENS
Flugten ud af penge søger også ind i aktierne.
Teori
Økonomien bevæger sig i tendenser, hvilket kaldes kapitalinvesteringscyklus.
Der er i gennemsnit 9-10 år mellem kriserne. Vi har de første tegn på, at der igen venter 7-9 gode år. Ejendomsmarkedet har den dobbelte tendens, altså 18-20 år. Derfor er vi kun godt halvvejs i prisstigningerne, og de sidste 7-9 år plejer at være de bedste. Op til finanskrisen i 2008 var det spekulation og ekstremt nem afgang til kapital, det skabte en ejendomsboble.
Denne gang er det formentligt de negative renter sammen med den enorme opsparing, som privatforbrugere og virksomheder har. Det bliver igen en euforisk periode mod ca. 2028 både på aktier og ejendomme. Jeg tror dog, at den gode periode bliver afkortet, idet stigningstakten på ejendomme bliver for voldsomme.
Det er ret simpelt
I historiske termer stiger aktierne med ca. 7 pct. i gennemsnit pr. år. Hvis vi antager, at højkonjunkturen varer 8 år, giver det et afkast på aktierne med 72 pct. inklusiv renters renteeffekt. Hertil kommer så ' plus moms' til sidst, hvor aktierne euforisk stiger mere end ventet. Denne ekstraordinære stigning til sidst af højkonjunkturen fjernes i recessionen, således de 7 pct. igen i gennemsnit passer.
Value i stedet for vækst Spørgsmålet er, om vi evt. kan få mere end de 100 pct.? Det er måske ikke helt umuligt. Værdiaktier (value) har performet sindssygt ringe siden finanskrisen.
Her er vinderne IT-og vækstaktier. I vedlagte graf ses styrkeforholdet med de 2 sektorer.
Vi har næsten været oppe i faktor 2 i den viste periode, hvilket betyder, at IT-og vækstaktier har givet 100 pct. mere i afkast end værdiaktier. I forhold til, hvad jeg skriver i første afsnit, forventer jeg, at især USA og Kina får en væsentligt bedre højkonjunktur end den fra finanskrisen til coronakrisen.
Det vil i gennemsnit give lidt højere inflation og renter, hvilket vil være gift for IT-og vækstaktier. Men værdiaktierne vil klare det langt bedre med lidt højere renter. Værdiaktier er finans, forsikring, industri, energi mv.
Forretningsben værdipapirer
Landbruget har fået sparet ca.
39 mia. kroner op. Det er selvfølgelig oplagt at købe værdipapirer for en andel, således at den finansielle beredskab giver mere i afkast end de negative renter. Det er vigtigt, at risikoprofilen er på plads. Er det en kortsigtet placering, der ønskes, er aktier ikke det rette sted. Timing er svært, hvor du kan starte med en mindre rutsjetur på 10-20 pct., og så er det jo træls at realisere tabet, hvis pengene skulle gå til et byggeri.
Der findes ganske få alternativer, som giver lidt positive renter, end indlån ved banken.
Ydermere følges aktie-og ejendomspriser ad. Dvs. til den næste konjunkturnedgang, som måske ligger omkring 2028, ser jeg som en boligboble, og derved vil du blive ramt både på værdipapirer og fast ejendom.
Det betyder, at jo tættere vi kommer på 2028, jo mere skal vi tilrette din risikoprofil.
Friværdi roden til alt ondt
Vi skal lære af fortiden. Vi ser i øjeblikket gode stigningstakter på ejendomsmarkedet. Jeg ser en kopi af perioden 2002-2008.
Derved får vi som boligejere et pænt løft i vores friværdi. Vi kommer igen til at føle os rigere på papiret, og derved øger vi vores risiko - vi kan gå på vandet. Vi køber f. eks. værdipapirer med højere risiko, vi køber risikofyldte alternative investeringer uden at læse meget om indholdet, der kommer nye risikofyldte produkter på hylden osv. I nullerne fik vi et dyrt bekendtskab med swaps, aktielånepakker og valutaterminsforretninger.
2028 Det bliver en euforisk periode mod ca. 2028 både på aktier-og ejendomme.
Kategorier:
Finans
Konjunktur
Aktier