Gode økonomiske år i vente

Vores konjunkturmodel, som har en meget god hitrate, vendte positivt rundt i 2017.

Se artikel i LandbrugsAvisen

Det forlænger med stor sikkerhed vores økonomiske højkonjunktur og bedste gæt er endnu 2-3 år med vækst. Formenligt kan økonomien ikke slå i bakgear med en 0-rente. Det giver dig strategiske muligheder i virksomheden til forretningsudvikling eller dig som står i en salgsovervejelse, bedre vilkår for at få solgt dit livsværk.


Teorien

I nedenstående graf ses de amerikanske ledende indikatorer. Når de peger opad, så er det et forecast på, at økonomien bliver bedre i fremtiden. Siden 2015 var kurven undervejs nedad. Det betyder ikke recession, men et forecast på faldende vækst. Det er først når kurven går under ligevægt, at vi får et 100% sikkert estimat, at en lavkonjunktur ligger lige om hjørnet. MEN, tallene bagved de ledende indikatorer blev pludselig meget positive sidste år og fik vendt kurven, således det igen peger opad. Det er simpelthen gode nyheder. Det kan godt være, at vi igen får giga bobler på aktier-og ejendomsmarkedet, men i første omgang skal vi nyde et par gode år endnu.


Fakta

Den amerikanske vækst landede omkring hele 2,5% for 2017. Det samme gælder Europa. Første kvartals vækst fra Kina er allerede kommet og viser en årsstigning på 6,8% og mere end markedet havde ventet. Tysklands (Europa) største økonomiske Ifo indekset ligger rekord højt. Tilsvarende tak for, at USA gør det samme. Hertil kommer at arbejdsløshedsprocenten i USA næsten er helt nede omkring 4%. Vi kan ikke prale med så lav arbejdsløshedsprocent i Europa, som ligger omkring 7%, men falder og i 2017 var det med næsten 1%. Hertil kommer, at inflationen ikke er faretruende, således centralbankerne mere aggressivt ville hæve renten og dermed begynde at kvæle væksten.

Det skal dog siges, at USA er påbegyndt at hæve rente, men vi mener fortsat den er lav og endnu ikke har et faretruende niveau til at slukke højkonjunkturen.


Bedre indtjening landbrug

Det er ekstrem vigtigt, at vores eksportlande har fornuftige vækstprocenter. Typisk udgør personernes forbrug 50-67% af BNP i vestlige lande. I en højkonjunktur får vi mennesker flere penge mellem hænderne og skifter undervejs bevist eller ubevist indkøbsadfærd dvs. vi køber bedre og dyrere fødevarer. Det er positivt med dansk landbrugs øjne.

Jeg forventer ikke, at de lidt " pessimistiske" prognoser fra L&F kommer til at holde stik for 2018 og 2019. Nok på mælk men ikke generelt for erhvervet. Jeg er ikke ude med riven, det er svært at estimere indtjeningsforventninger.

Men holder jeg det op imod vores teoretiske konjunkturmodel, så bør 2018 og 2019 overraske positivt i forhold til de estimater der er sendt ud.


Salg livsværk

Jeg er overbevist om, at jordprisen (landbrugsejendomme) vil stige i pris de kommende år. Synes vi alle kan fornemme det. Det er ikke umuligt, at vi kan se prisstigninger omkring 10-20% og hvem ved måske mere på landsplan.

Der kan selvfølgelig være områder som i forvejen er dyre, hvor priserne vil stå stille. Det giver en unik mulighed, skal vi sige igen, for den ældre generation at komme ud. Selvom jeg forventer, priserne tikker opad de kommende 2-3 år, så skal du ikke stå og vente med salget, lige for at få det sidste med, for så er risikoen ligesom 2008, hvor lavkonjunkturen pludselig var der, uden nogen så det. Få nu startet på processen og du er velkommen til at spare med os omkring forventninger til markedet.


Forretningsudvikling

Modsat salgslandmanden, har du som fortsat skal være i markedet mange år endnu, en positiv periode de kommende år til at forretningsudvikle din virksomhed og gjort den rigtig stærk, herunder selvfølgelig til recessionen som trods alt lurer i fremtiden. Brug meget tid og penge på det strategiske område og overvej en bestyrelse med eksterne deltagere for, at styrke dine beslutninger. Det er mere vigtigt end nogensinde at få tegnet det strategiske billede af din virksomheds fremtid og hvor du gerne vil bevæge dig hen med forretningen og ikke mindst få undersøgt til bunds, hvilke muligheder virksomheden har i værdikæden i dag og i fremtiden. Agrocura har med de seneste ansættelser et stærkt team på disse felter også.

Ring gerne!

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 32671519
21425620
[email protected]

Kategorier:
Konjunktur