Høj gæld rammer disse aktier

Se artikel på Finans.dk

Investorerne ser nu ind i et reelt alternativ til aktier for første gang siden 2011, da den 10-årige amerikanske statsrente er tæt på at krydse den magiske grænse på tre procent. Aktierne i S&P-500 indekset handles til næsthøjeste prissætning målt de sidste knap 150 år med en cyklisk price/earning-værdi på 33,4. Kun i månederne op til dotcom-boblen i 2001 var vi højere oppe.

Det betyder, at man som investor skal vente 33,4 år på, at virksomheden har tjent investeringen hjem. Det svarer til en forrentning på, gæt en gang, ca. tre pct. Derfor er det meget naturligt, at aktierne presses midlertidigt af de stigende renter. Ledende indikatorer er dog vendt rundt, hvilket betyder, at den økonomiske tilvækst igen er stigende, som gør, at virksomhederne bør kunne øge deres indtjening i de kommende to-tre år og dermed styrke aktierne uagtet af stigende renter.

Rentestigninger er for aktiemarkedet som helhed ikke en trussel for alvor, men for sektorer med en tung rentebærende gæld kan rentestigninger være gift. Når renten stiger, er det naturligvis ikke sjovt at sidde med en stor variabel gæld. Sidder man som investor, vil en stigende rente betyde, at en større del af indtjeningen går til rentebetalinger og svækker dermed resultatet såvel som cash flow. Har sektoren samtidig tradition for at betale store udbytter, vil en stigende rente lægge pres på udbyttebetalingerne.

Men hvilke selskaber er mest udsatte? Det kaster en analyse fra New York University lys over. Forskerne har analyseret 6.057amerikanske selskaber, grupperet dem i 94 sektorer og sammenlignet den rentebærende gæld med egenkapitalen. Hvis vi zoomer ind på nogle af de selskaber med høj gæld i forhold til egenkapital, får vi nedenstående resultat:

Derved står vi tilbage med tre sektorer. Faktisk er energisektoren sammenlignet med forsyning og telekom en smule begunstiget af, at de kun bruger knap 46 pct. af deres indtjening som udbytte, hvilket er under gennemsnittet for de 94 sektorer. Dog er de ligesom telekom og forsyning plaget af en høj gæld, der i et rentestigningsscenarie kan være smertefuldt.

Alle tre sektorer er præget af homogene produkter med høj priselasticitet, dvs. at selskaberne ikke kan hæve prisen uden at miste markante markedsandele og dermed omsætning. Den eneste mulighed, de har, for at sikre likviditet i forbindelse med rentestigninger er at sænke udbyttet. I sådan et scenarie mister investorerne værdi, da virksomhederne som udgangspunkt har begrænsede muligheder for at vækste i takt med den intense konkurrence. Det lægger pres på aktierne. Det så vi bl.a. med TDC i slutningen af januar i 2016, hvor udbyttet blev sænket fra 60 pct. af det fri cash flow til 30 pct. til stor skuffelse for investorerne, der i løbet af en uge sendte aktien ned med 20 pct.

Allerede inden rentestigningerne for alvor sætter ind, er der hård konkurrence i telesektoren og forsyningssektoren. I det europæiske Stoxx 600 indeks skuffede indtjeningen i 63 procent af teleselskaberne, mens det for forsyningsselskaber hed 75 pct. I 2016 klarede begge sektorer sig bedre, da kun hhv. 36 pct. og 29 pct. af regnskaberne lå under forventning.

Grundlæggende er vi stadig positive på aktier, men er man aktiv investor vurderer vi, at ovenstående sektorer vil få det svært i slutningen af højkonjunkturen med stigende renter. Søger man derfor investeringer inden for disse sektorer, er det vores opfattelse, at man skal være meget selektiv.