Hvad gør du med din overskudslikviditet?

Læs også artiklen i Landbrugsavisen - TENDENS.

Beredskab koster

Selv om der er negative renter, er det udmærket at have nogle penge stående på indlån. Det er et finansielt beredskab, som der omgående kan trækkes på, hvis det viser et behov. Bankerne har været ' hårde' ved landbrugserhvervet, og derfor skal vi lige være lidt varsomme med at indfri anlægslån mv. Vi ved ikke, om banken vil give et nyt lån, hvis for eksempel svinepesten kommer til landet.

Skulle det vise sig, at indlån vokser markant, kan vi snakke indfrielse af gæld om 12 til 24 måneder.

Aktier

Det kan være udmærket at smide penge i aktiemarkedet for de midler, der ligger ud over finansielt beredskab. Vi køber dog ind på et dyrt marked, som det ses i vedlagte figur, der viser Shillers P/ E. Når vi køber de amerikanske aktier, betaler vi 31 dollars for at få andel i én dollars indtjening.

Det er dyrt og langt dyrere end da det toppede i 2008 før finanskrisen.

Ydermere har vi verdens længste højkonjunktur, og der er grænser for, hvor mange år der endnu er tilbage. Derfor udgør aktiemarkedet en stor risiko, såfremt en overskydende likviditet smides heri, og vi ikke får solgt før recessionen.

Vi ser dog ingen udfordringer med at købe aktier nu, såfremt vi har en dynamisk strategi. 99 pct. af de placeringer af midler, bankerne hjælper med, er ud fra en stationær tilgang. Du bliver indplaceret i en risikoklasse og ligger fast her. Din fordeling mellem aktier og obligationer er fast hele tiden. Vi gør det derimod dynamisk.

Såfremt udsigten for økonomien tegner sig lys, øger vi aktieandelen evt. til 100 pct. ved en højrisiko-person. Derimod tager vi alle aktier ud, hvis økonomien nærmer sig en recession. Det er med til at sikre, at vi ikke mister f. eks. 50 pct. af de hårdt tjente penge i en lavkonjunktur. Ydermere køber vi de billigere brede danske investeringsforeninger for at spare penge. Bankerne anbefaler altid sine egne afdelinger eller samarbejdspartnere, således de kan få deres kickback.

Alternative investeringer

Flere og flere kigger mod alternative investeringer, idet renten er negativ også på obligationer.

Alternative investeringer er f. eks. ejendomme, infrastruktur, vedvarende energi som solcelle-og vindmølleparker eller private equity, der er kapitalfonde med unoterede aktier.

Der er dog ulemper forbundet med alternative investeringer.

De kan være meget illikvide og kan være svære at komme ud af igen. Køber du dig ind i en vindmøllepark, står der sjældent tusindvis af potentielle købere til at overtage efter dig.

Eller hvis du har købt dig ind i en parkeringsplads eller betalingsmotorvej, hvor der er en beregning på, hvordan den over en årrække skal tjene pengene ind, og trafikken så ikke er som forventet, så kan det være svært at sælge denne videre.

Desuden er alternative inversioner oftest dyre i administrationsomkostninger.

Vi kan se omkostninger helt oppe mod 5-6 pct. i ÅOP. Det er gået godt og har givet afkast før omkostninger på omkring 12 pct., men hvad så, når det går den anden vej, og de ' kun' giver 6 pct. Så får du nul pct. Vi har mødt bankfolk, der har forsøgt at sælge parkeringspladser som lavrisiko, selv om det er et rødt produkt. Jeg ser ikke alternative investeringer som attraktive nu, når vi er i den sidste fase af denne højkonjunktur.

Det er svært at lave exit, når recessionen rammer.

Når vi køber de amerikanske aktier, betaler vi 31 dollars for at få andel i én dollars indtjening.