Jeg forudser et kommende rentefald

Det er ved at være en del år siden, at jeg er så uenig med renteudviklingen i forhold til bankerne. De står nærmest i kø for, hvem af dem der tør være mest aggressiv på højere renter til 2022. Jeg synes, at Nordea ligger i front med, at de ser USA allerede i april være færdig med neddrosling af deres pengepolitik, og Nordea ser efterfølgende tre rentestigninger inden udgangen af 2022. Det kommer ikke til at ske, at de lange renter vil falde i 2022 og ikke stige.

Læs også artiklen i TENDENS - Landbrugsavisen.

Dato: 06.12.21

Mit lange syn på renten Ud fra mine analyser og økonomiske betragtninger ser jeg ikke nævneværdige rentestigninger i mange år. Det er især befolkningsudviklingen, altså den ældre del, der trækker vækst, inflation og renter nedad. Jeg anser, at Europa er påbegyndt et japansk rentescenarium med ca. 20 års forskydning.

Tænker, at Europa allerede under finanskrisen er startet på lignende japanske tilstande. Derved er variable renter den rigtige finansieringsform.

Jeg respekterer dog folk med politisk holdning at have lidt fast rente. Jeg kan dog ikke vende økonomisk forhold som gør, at finansieringen skal være med fast rente.

Inflationen er kommet for at blive? Jeg har rigtig mange opkald omkring renter og inflation, og bliv ved med det. Jeg møder rigtig ofte folk, der siger, at inflationen er kommet for at blive. Tænk lige en ekstra gang over den sætning. USA har p. t. en inflation på 6,2 pct. og Europa 4,2 pct. Inflationen beregnes som en 12 måneders ændring. USAs inflation er senest for oktober, som måles mod oktober 2021. Tænk lige tilbage på olieprisen i 2021, som kortvarigt var under 0 dollars på et tidspunkt. Der ligger ekstremt meget covid-19 effekt inde i beregningerne af inflationen.

Så hvis inflationen er kommet for at blive, og at inflationen igen på samme tidspunkt næste år skal hedde 6,2 pct., vil det kræve præcist samme stigningstakt i alle råvarer én gang til. Det vil smadre økonomien.

Prisstigningerne på råvarerne er allerede så voldsomme, at forbrugertilliden i USA p. t. ligger under den værste periode sidste år, hvor corona rasede.

Der kommer en midlertidig opbremsning i forbruget. Inflationen kan sagtens stige lidt endnu i de kommende måneder, men så begynder det at ebbe ud. I 2022 vil inflationen falde markant tilbage, idet vi ikke får så store prisstigninger på råvarerne.

Stramning pengepolitik Vedlagte graf viser problematikken og måske begrebsforvirring omkring pengepolitikken.

Vi har alle lært på skolen, at stramning af pengepolitik medfører stigende renter. Men er det nu rigtigt, når vi snakker stimuli? Under finanskrisen lavede USA tre store hjælpepakker.

Det medførte kortvarigt stigende vækst, inflation og renter. Men hver gang opkøbsprogrammerne slukkede, faldt det hele ned igen - altså markant rentefald.

Akkurat det samme vil ske denne gang. USAs økonomi mangler pludselig 120 mia./ dollars/ måned som økonomisk hjælp.

Vi får faldende lange renter ved at slukke seddelpresseren og ikke omvendt.

I forhold til mine forventninger på inflationen vil de lange renter også toppe ud snart, hvis ikke allerede rentetoppen er sat i f. eks. USA.

Efterfølgende vil det medføre faldende lange renter, og vi får selvfølgelig gensyn med en 1 pct. i kurs 100.

Tag gevinsten Jeg anbefaler at tage kursgevinsten hjem på fastforrentede realkreditlån, hvilket gælder både for 0,50 pct. og 1,00 pct. og 1,5 pct. lån. Jeg anbefaler samtidig at lukke trælse lange renteswaps. Når du optager variable renter, skal de være så korte som muligt, altså cibor3, cibor6, flexkort, rentekort eller hvad de nu hedder. F5 er forbudt, idet der er en overkurs, hvis du skal ud før tid, f. eks. ved skift til andet realkreditinstitut, fordi der er kommet bedre tilbud på lån, bidragssats mv.

2022 I 2022 vil inflationen falde markant tilbage, idet vi ikke får så store prisstigninger på råvarerne.

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 32671519
21425620
[email protected]

Kategorier:
Finans Renter Konjunktur