Krigen i Ukraine rammer hvedepriserne på det allerværste tidspunkt og sted

»Jeg har aldrig nogensinde set sådan et marked før«, siger Henrik Andresen, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med kornavl og prisudviklingen på korn.

»Det er ret vildt«, siger Lars Trangstrup, råvarerådgiver i Jyske Bank.

Lige nu er de stigende hvedepriser måske noget, der mest bekymrer professionelle.

Men fortsætter prisstigningerne, rammer det også dig. Og det gør de nok, for når det handler om hvede, kunne krigen næsten ikke ramme et værre område eller på et værre tidspunkt.

Ukraine er blevet kaldt Europas brødkurv, det gul-blå flag symboliserer en hvedemark under en blå himmel, og sammen med Rusland producerer Ukraine 30 pct. af al hvede i verden. Så sanktioner mod den ene store producent og en krig på landjorden hos den anden har fået priserne til at stige både meget hurtigt og meget stejlt.

Hvede er verdens mest dyrkede afgrøde, som mætter millioner, nej, milliarder af mennesker.

Ja, faktisk var hveden, hævder den israelske forfatter Yuval Noah Harari i bestselleren ' Sapiens', afgørende for menneskehedens udvikling. Hvede gav vores art succes, fordi den kunne brødføde flere, og den gjorde det muligt at opdrætte dyr. Hveden gjorde det muligt at leve sammen i større samfund, som krævede organisering - og vupti, sådan går der en linje fra de første hvedemarker med sorten einkorn i det sydøstlige Tyrkiet til MitID og folk, der artigt holder for rødt.

Hvedemarkedet er globalt, prisen fastsættes på børsen i Chicago. Prisen er altså, ligesom prisen på olie eller guld, den samme verden over. Det betyder også, at markedet fungerer som ét globalt marked, hvor, ville den liberale økonom Adam Smith hævde, udbud og efterspørgsel bestemmer prisen.

Så da udbuddet blev mindre, fordi Rusland gik ind i Ukraine, steg prisen på børsen fra 263 dollars per ton 17. februar til 422,50 dollars 7. marts, hvor den var højest. Nu er den faldet en anelse, men ligger stadig markant højere end før Putins invasion, og prisen stiger og falder stadig nervøst. Onsdag lukkede den i 363 dollars per ton. I 2020 var gennemsnitsprisen 211 dollars per ton.

Henrik Andresen er kundechef i Agrocura, der rådgiver landmænd om bl.a. køb og salg af korn. Han holder nøje øje med prisudviklingen på råvaremarkedet og de forhold, der påvirker den. Det være Der er risiko for, at brændstof til landbrugsmaskiner konfiskeres, så hæren kan bruge det sig forventning om hvor stort et areal som bliver tilsået med de enkelte afgrøder, produktion samt efterspørgsel og vejrforhold. Lige nu påvirker f. eks. krigen markederne markant.

»Det er ekstremt. Priserne er gået lige op i himlen«

Han er ellers er vant til at tale med bønder, der ikke bruger store ord, men siger: »Det er ekstremt. Priserne er gået lige op i himlen. Problemet er lige nu, at både Rusland og Ukraine har en tredjedel af kornet fra hvedehøsten i 2021 liggende på lager, som ikke kommer videre lige nu. Russerne er ramt af eksportrestriktioner, og ukrainerne sender for tiden næsten ingen afgrøder ud af landet, da deres eksporthavne ikke er tilgængelige.

Efter at krigen er startet, er der stor nervøsitet og spekulation i markedet om, hvornår det igen bliver muligt at importere store mængder afgrøder fra de to lande. Derfor er priserne steget så voldsomt i løbet af de seneste tre uger«, siger Henrik Andresen.

Når hvedepriserne stiger, bliver hvede - det er indlysende - dyrere. Men de slagtedyr, hvis foder består af hvede, bliver også dyrere, fordi deres foder er dyrere, siger Henrik Andresen: »Svinekødet kommer til at stige. Den høje foderpris og en lav notering (den pris, slagterierne betaler per kilo svinekød, red.) vil markederne udligne, så udbuddet bliver mindre, og priserne begynder at stige. Vi har allerede set i Tyskland, at noteringen for smågrise er steget, og slagtesvin-noteringen er på bare fem uger steget fra 9 kr. til 13,78 kr. per kg kød. Det er en megastor prisstigning.

Den danske svinenotering vil også komme til at stige, men ikke i samme tempo som den tyske. Priserne på kyllinger og æg vil også følge med op«, siger han.

Samtidig stiger hvedepriserne, fordi der også er usikkerhed om den kommende høst i Ukraine. Får de ukrainske landmænd sået dette forår? Kan de skaffe gødning ude på gårdene, som er afgørende for at sikre, at udbyttet, altså mængden af korn per hektar, bliver lige så højt som normalt? Og hvis de får fat på gødning, har de så brændstof til at køre den ud på markerne? Og selv hvis de har både gødning og brændstof, er der så mandskab til at køre det derud, eller er de sendt eller draget i krig? Henrik Andresen anbefaler lige nu sine kunder at sikre sig faste priser på korn, de skal købe de næste to til tre måneder.

I perioden lige op til høsten 2022 skal der ikke købes korn, fordi der normalt opleves et høstpres på kornpriserne, så priserne falder i høstperioden.

»Priserne på ny høst (det korn, der høstes til sommer 2022, red.) er blevet trukket med op af gammel høst, som er meget højere end normalt. Når vi kigger på vinterafgrøderne, som er blevet etableret i efteråret, står det rigtig godt. Potentialet for en god høst i Europa er til stede, hvis vi får en god vækstsæson. Det er alfa og omega, at vi får en god høst i Europa i år, ellers er der risiko for, at priserne stiger yderligere«, siger han.

»Det er alfa og omega, at vi får en god høst i Europa i år, ellers er der risiko for, at priserne stiger yderligere«

Brødpriserne har før vist potentiale til at udløse stor politisk uro. Under den franske revolution, hvor Marie Antoinette godt nok ikke sagde »Lad dem spise kage«, var folket også vrede over, at de ikke havde råd til brød. Eller i nutiden, hvor de høje fødevare-og brødpriser også var med til at udløse de store folkelige protester, der i 2010 blev kendt som det arabiske forår »Hvedepriserne betyder virkelig meget i Mena-landene (Middle East, North Africa, red.).

Egypten er verdens største importør af hvede, 70 pct. af den kommer fra Rusland og Ukraine. Lige nu er der meget stor usikkerhed om, hvorvidt de store befolkninger i det område kan få dækket deres behov. Der er selvfølgelig andre producenter, især USA og Europa, men det vil give et opadgående pres på priserne, hvis Rusland og Ukraine ikke leverer«, siger Lars Trangstrup. Han er vice president, commodities sales i Jyske Bank og rådgiver kunder om råvarer. Og han har travlt: »Der er nok at se til. Vi rådgiver ikke om investering i råvarer, men vi hjælper vores kunder med risikostyring, når de køber eller sælger råvarer. Lige nu er det endnu sværere end normalt at se noget som helst i krystalkuglen. Selv de største analytikere tør ikke gætte på, hvor markedet kommer til at ligge, fordi der er så mange forhold, der påvirker afgrøderne«, siger han.

Derfor er der også nu mange investorer, der spekulerer i korn. De køber en mængde, ser prisen stige og sælger igen.

Det kommer der ikke mere eller mindre korn på markedet af, men det driver også priserne op. Og mens priserne på andre råvarer som metaller og olie, som der også findes meget af i Rusland og Ukraine, og andre energipriser har stabiliseret sig lidt, fordi der kommer små positive tilkendegivelser fra forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine (i hvert fald i skrivende stund, torsdag eftermiddag, red.), er det ikke på samme måde sket med hveden.

»Måske kan der være håb om, at krigen ikke bliver langvarig, men med afgrøderne er der så lille et vindue, før høsten påvirkes. Der er stor usikkerhed om, om de er i stand til at få sået og gødet.

Får de et normalt udbytte? Markedet sætter store spørgsmålstegn ved det.

Og får vi bare de mindste forskydninger, får det meget store globale konsekvenser«, siger han.

Når priserne stiger så voldsomt, er det nemt at få tanken, at så burde Danmark bare gå i gang med at producere meget mere hvede. Det ville mindske afhængigheden af Rusland og samtidig være en god forretning for danske planteavlere.

Der bliver allerede dyrket hvede på en halv million hektarer i Danmark, og det udgør omkring en femtedel af det danske landbrugsareal.

75 pct. af hveden bruges til foder, og en del eksporteres, fortæller Leif Hagelskjær, landskonsulent for kornavl, ansat i Seges Innovation, en selvstændig organisation ejet af Landbrug & Fødevarer.

Her laver man blandt andet forsøg med dyrkningsmetoder og afprøver sorter.

Og det er fin hvede, danske landmænd producerer.

»Tidligere var det sådan, at man i Danmark ikke kunne producere hvede med et tilstrækkelig højt proteinindhold til, at man kunne bage med kornet, og det lave proteinindhold var også et problem i foder, men i 2015 kom der nye regler for håndteringen af kvælstof, så der nu er et højere proteinindhold i hvede«, siger han.

Men krisen i Ukraine kommer ikke til betyde, at der kommer mere hvede på de danske marker lige foreløbig, siger Leif Hagelskjær. Det skyldes det helt praktiske forhold, at den hvede, der dyrkes i Danmark, er vinterhvede. Den sås i september, så det er alt for sent at ændre planer på markerne, siger han.

Formentlig kommer der heller ikke mere hvede på markerne næste år. For på de marker, der denne sommer står hvede på, skal der sås efterafgrøder, planter, som skal trække kvælstof ud af jorden. De skal stå vinteren over, så jorden er optaget, og der kan ikke sås ny vinterhvede på den - der vil typisk blive sået vårbyg næste forår i stedet.

Så der er ikke meget andet at gøre end at håbe på, at høsten i Europa ender så godt, som den lige nu tegner, kryds fingre for vejret, for, at ukrainerne får sået, gødet og høstet, og for, at krigen hurtigt ender. Ellers vil hvedepriserne stige endnu mere.

En øget dansk hvedeproduktion, selv hvis den fandt sted, ville ikke betyde meget billigere hvede i Danmark, for det ville blive solgt til verdensmarkedspriser.

Foreløbig betyder hvedepriserne dog ikke højere brødpriser, i hvert fald ikke i Lagkagehuset, siger kommerciel direktør Jesper Dixen, der lige for tiden holder mere end normalt meget øje med hvedepriserne.

Lagkagehuset bruger 6.500 tons mel om året, som de fortrinsvis køber i Danmark, men også i Sverige og Tyskland.

»Mel udgør en stor del af de samlede omkostninger ved at producere et brød, så når priserne på mel stiger, ligesom når priserne på energi stiger, som de jo også gør, kan det have en indflydelse på brødpriserne. Men vi har ikke planer om på den korte bane at hæve forbrugerprisen«, siger han.

Lagkagehuset har som andre store indkøbere af mel låst deres priser på mel - altså indgået længerevarende aftaler, hvor prisen er fast. Hvilken pris de betaler, ønsker Jesper Dixen ikke at fortælle: »Men vi kigger løbende på priserne og låser priserne i det, vi mener er den rigtige horisont. Men det er klart, at ingen, heller ikke vi, havde forudset den uro, der kom i markedet, da Rusland invaderede Ukraine, så markedet pludselig gik 50 pct. op. Det er så faldet, så stigningen nu er 38 pct. Men fordi vi har låste priser, får det ingen effekt lige nu«, siger han.

Samtidig fastsætter Lagkagehuset ikke kun sine priser på brød efter omkostningerne, men også efter, hvad forbrugerne vil betale for det: »Det er vigtigt at have øje for omkostningerne ved at lave produktet, men når vi fastsætter priserne, handler det også om, hvordan produktet står i markedet, og hvad forbrugerens villighed er til at betale for det«, siger han.

Og vi vil gerne betale godt for hvedebrød, for hvedebrød har en særlig rolle i dansk madkultur, fortæller madhistoriker Bettina Buhl fra Det Grønne Museum.

»Det handler også om, hvordan produktet står i markedet, og hvad forbrugerens villighed er til at betale for det«

Hvede er den kornsort, der er blevet dyrket i Danmark i længst tid, men man begyndte op gennem middelalderen at dyrke mere rug, da der blev flere mennesker at brødføde. For rug er nemmere at dyrke i det danske klima. Den mætter bedre, og brødet, man bagte af den, kunne holde meget længere end hvedebrød, som man derefter kun spiste ved særlige lejligheder.

»Alt efter husholdningens formåen brugte man hvedemel i større eller mindre omfang. Måske supplerede man rugmelet med lidt hvedemel, så man fik et sigtebrød. Men det var også helt specielt«, siger hun.

Den måde at bruge mel på ser vi bevaret i det bagværk, vi bager ved højtider, forklarer hun. Som julens kager eller fastelavnsbollen.

»Og du får ikke mig til at sige noget som helst ondt om fastelavnsboller. Alle skal spise en, for kun hvis vi spiser fastelavnsboller, bager bagerne dem, og det er den måde, vi holder vores madtradition i live på«, siger hun.

»Man kan tydeligt se den rolle, hvedemel har i vores bevidsthed, hvis man ser på tiden omkring de to verdenskrige, hvor hvedemel er rationeret. I kogebøger fra Anden Verdenskrig fylder det meget at få hvedemelet til at strække så godt som muligt. Man blander moste kartofler og ærtemel i melet, og husmødrene opfordres til at spare på mel og smør i efteråret, så de kan bage til jul«. »Man vil holde fast i det gode julebagværk, for i svære tider har man virkelig brug for hyggestunden og sine traditioner.

Det så vi også under corona, hvor fastelavnsbollen kom til at betyde rigtig meget. For vi ved, at fastelavn betyder forår, at selv om i går var i går, og i dag er i dag, og vi ikke ved, hvad i morgen bringer, så er livet til og går videre. Det signalerer hvedebrødet også«, siger hun. Hveden er stadig det festlige mel. Derfor undrer det heller ikke Bettina Buhl, at vi taler om hvedepriser, ikke rugpriser, og at det er hvedebrød, der dominerer på de sociale medier. Skal man vise bagværk frem, er det kager eller surdej.

»Vi ved ikke altid, hvorfor vi stiler mod noget, men vi er i generationer vokset op med, at rugbrød var det, vi spiste til hverdag, men hveden har gennem vores historie været det eksklusive, og det hænger fast i osDet er derfor, det er hveden, vi anvender til livets fester, f. eks. til fødselsdage med boller, kakao og kager«. Og derfor, vi holder øje med prisen.

Det er ekstremt.

Priserne er gået lige op i himlen Henrik Andresen, kundechef, Agrocura 

Der er stor usikkerhed, om de er i stand til at få sået og gødet Lars Trangstrup, Jyske Bank

Det handler også om, hvordan produktet står i markedet, og hvad forbrugerens villighed er til at betale for det Jesper Dixen, kommerciel direktør, Lagkagehuset.

Fakta: Det påvirker hvedeprisen

Hvede sælges på det globale marked, hvor priserne fastsættes på børsen i Chicago. Jo mindre hvede der kommer fra de normalt storproducerende lande Ukraine og Rusland, jo højere bliver priserne Tekst: Sarah Skarum Grafik: Jens Bjerrum Mørch.