Landbrugsgrunde til optimisme

Nedenstående kan også læses på DE.dk

Der er højkonjunktur. I hvert fald i et år eller to endnu. Og den næste lavkonjunktur forventes ikke at blive så slem som den seneste, for lige nu er der ingen boligboble. Desuden er det tidligere set, at landbrug kan klare sig igennem en recession uden at blive ramt helt så hårdt som mange andre brancher. Optimismen var ikke til at tage fejl af i ordene fra cheføkonom Jens Schjerning fra Agrocura, da han på DE's Landbrugsseminar fortalte om sit syn på landbrugets situation og muligheder.

I et regneeksempel viste Jens Schjerning, hvilke øgede eksportmuligheder det gav for danske svineproducenter, at Kina havde mistet omkring 20 millioner tons svinekød i forbindelse med svinepest. Som et alternativ viste han, hvilke muligheder der også bød sig for kyllinge- og oksekødsproducenter, hvis efterspørgslen ikke rettede sig decideret mod svinekød, men mere generelt mod proteinkilder. Trenden hen imod at spise mindre kød anså Jens Schjerning mest for vestlige landes fænomen, idet efterspørgslen efter kød er stigende i Afrika og Asien, navnlig i områder med økonomisk fremgang og en voksende middelklasse.

Renten - og investering i jord

Hvad sker der så med renten herhjemme? Ingen grund til at rykke uroligt rundt på stolen, ifølge Jens Schjerning: "Renten bliver en vandret streg de næste 20-30 år. Der er kun to faktorer, der ville kunne få renten til at stige - enten at vi går konkurs som stat, eller at vi har en dynamisk, ung, kraftigt voksende befolkning, der starter en masse aktiviteter op. En ung befolkning betyder høj vækst, høj inflation og høje renter. Ældre mennesker har alt, de skal bruge, så de efterspørger ikke mange produkter, herunder penge. Vi har allerede nu japanske tilstande herhjemme (startet ved finanskrisen i 2008)", henviste han til, at andelen af ældre i den japanske befolkning er stigende og andelen af børn og unge faldende, således at antallet af dødsfald nu er højere end antallet af fødsler.

Cheføkonomen fortsatte: "Hvad gør en negativ indlånsrente og pengerigelighed ved folk? Når vi skal betale for at have vores penge på bankkontoen, spørger vi os selv, hvor vi så kan investere vores penge i stedet. Obligationer kan ikke betale sig, så der er kun aktie- og ejendomsmarkedet tilbage. I 1990'erne sænkede USA renten to gange à 0,25 pct. Begge gange steg aktiemarkedet med 50 pct. Det samme kan ske denne gang, hvor USA sidste år sænkede renten samlet med 0,75 pct."

Herhjemme ser Jens Schjerning køb af ejendomme og jord som god investeringsmulighed: "Jordpriserne og ejendomspriserne er stabile. Jeg tror ikke, at ejendomsmarkedet rammes hårdt af den næste recession, netop fordi vi ingen boligboble har. Men fortsætter den negative rente mange år frem, vil der opstå en ny boligboble."