Lørdagslæsning nr. 14: Vejrets afgørende betydning for produktionen i Australien

Australien er kendt som en af verdens største eksportører af afgrøder, men landets produktion svinger voldsomt som følge af klimaforhold. Særligt to klimafænomener, El Niño og La Niña, har stor indflydelse på afgrødeproduktionen i landet.

 

 

El Niño og La Niña: Hvedeproduktionens to modpoler

Som grafen over hvedeproduktionen viser, har El Niño- og La Niña-faserne markant forskellige konsekvenser for Australiens landbrug. Under El Niño, som typisk medfører tørke i store dele af landet, falder hvedeproduktionen ofte markant. Et tydeligt eksempel er 2019, hvor El Niño var aktiv, og hvedeudbyttet lå under 15 millioner ton. El Niño's tørkeperioder skaber ugunstige forhold for væksten af afgrøder, hvilket naturligt nok fører til lavere produktion.

På den anden side har La Niña, som er præget af øgede nedbørsmængder, givet gunstige betingelser for hvedeproduktionen. I La Niña-årene 2021 og 2022 så Australien rekordhøje udbytter på oppe omkring 40 millioner ton, hvilket er langt over gennemsnittet for det sidste årti. Denne opblomstring i produktionen skaber en øget eksportkapacitet, og hvede fra Australien bliver dermed en mere tilgængelig vare på det globale marked.

 

 

 

Hvad med kommende sæson?

Forventningen til den kommende sæson på vejrsiden, er at vi lige nu befinder os i en neutral fase, hvor vi hverken har La Niña eller El Niño. Dog forventes det at der er en større sandsynlig hed for La Niña i de kommende måneder, hvor det lige nu ser ud til at komme med 66% chance fra september til november, og med 74% chance fra november til januar. Derfor er der noget, der tyder på at vi går imod La Niña, som jo er positivt for den australske afgrødeproduktion og derfor også hveden. Derfor har vi også set at den forventede produktion af hvede er blevet opjusteret af både USDA og ABARES, som er de nationale landbrugsministerier i henholdsvis USA og Australien.

USDA hævede sine forventninger i august måneds Wasde-rapport fra 29 millioner ton til 30 millioner ton, hvor ABARES har en forventning på 31,8 millioner ton. Hvis det bliver indfriet, så vil det være 20% over 10-års gennemsnittet og 23% større end sidste års hvedeproduktion i Australien.

 

Rapsen går modsat

Modsat hvede og byg, så bliver rapsen, ifølge ABARES, nedjusteret med 5% til 5,4 millioner ton, men her skal nedjusteringen ses i lyset af et mindre areal på 9%. Derfor forventes der større udbytter pr. hektar, men samlet en mindre produktion. Derfor er udgangspunktet for rapsproduktionen noget dårligere end sidste sæson, men denne gang er det udsigten til et vejrskifte, der får produktionen nogenlunde igennem trods stor arealnedgang.

 

Vores forventninger

I de nuværende produktionsestimater er chancen for en snarlig La Niña indregnet, så derfor skal den relativt store produktion også ses i lyset heraf. Men når det er sagt, så har vi, i vores optik, ikke set nok opjusteringer i takt med at vi er gået fra El Niño til nu at se ind imod en periode med La Niña, for som vi kan se på figuren, så har det en enorm betydning for produktionen.

Derfor ser vi helt klart større chancen for, at produktionen vil blive opjusteret i de kommende måneder – specielt hvis chancen for La Niña forøges.

 

Følg med i udviklingen

Som abonnent på vores Focus-abonnement, vil du få to ugentlige analyser om råvaremarkedet, samt modtage SMS med konkrete handelsanbefalinger - så står du altid stærkt, med den seneste viden om markedsudviklingen, når der skal handles og forhandles. 

 

Læs mere om vores abonnementsløsninger via knappen nedenfor 

 

 

 

Mikkel Ebbesen Mikkel Ebbesen
Kunderådgiver, råvarer 32677603
20990409
[email protected]

Kategorier:
lørdagslæsning Hvede