Lørdagslæsning nr. 18: Palme- og solsikkeolie stiger ufortrødent

 

 

Overblik over forbrug og produktion

På verdensplan domineres produktionen af palmeolie af Indonesien og Malaysia, der tilsammen står for over 85 % af den globale produktion. Indonesien er den absolut største producent med en betydelig andel af verdensmarkedet, mens Malaysia følger som en tæt nummer to. Disse to lande har de perfekte klimatiske forhold for dyrkning af oliepalmer, og deres produktion er essentiel for at imødekomme den globale efterspørgsel. Udover Indonesien og Malaysia er Thailand også en vigtig spiller i Asien, mens Nigeria og Colombia bidrager til produktionen i henholdsvis Afrika og Sydamerika.

På forbrugssiden er Indien, Kina og EU de største aftagere af palmeolie. Indien bruger en betydelig mængde til madlavning og forarbejdede fødevarer, mens Kina og EU også anvender palmeolie i forskellige fødevarer samt i industrien, herunder biobrændsel. USA er ligeledes en stor forbruger, især i fødevaresektoren. Globalt er efterspørgslen konstant stigende, drevet af en voksende befolkning og en øget brug af palmeolie i både fødevare- og ikke-fødevareprodukter.

 

Figur 1: Fordeling af produktionen af palmeolie

 

Manglende eksport for de to største producenter

Indonesien planlægger at implementere B40-biodiesel, som indeholder 40% palmeolie, fra januar 2025. Dette initiativ erstatter den nuværende B35-blanding og sigter mod at reducere landets afhængighed af fossile brændstoffer samt øge den indenlandske efterspørgsel efter palmeolie. Det vil skabe et øget forbrug af palmeolie i Indonesien på 1,5-1,7 millioner ton palmeolie mere end der i dag forbruges på årsplan. Globalt bliver der produceret lige knap 80 millioner ton, så et øget forbrug i Indonesien alene på 2% af den globale produktion, vil kunne mærkes i prisen på palmeolie, og det har Indonesien en meget stor interesse i. Derfor har de også planer om at implementere B50 i de kommende år, altså biodiesel med 50% palmeolie. Det vil kun understøtte den nuværende udvikling i prisen og forbruget.

For Malaysia er udfordringerne af en anden, men lige så kompleks karakter. Landet har i de seneste år kæmpet med en alvorlig mangel på arbejdskraft, som især blev forværret under COVID-19-pandemien. Restriktioner og grænselukninger betød, at hundredtusindvis af udenlandske arbejdere, der normalt står for høsten af palmeoliefrugterne, ikke kunne komme ind i landet. Trods grænseåbninger fortsætter arbejdsmanglen, hvilket har medført ineffektivitet i produktionen og forsinket høsten. Udover arbejdsstyrken har Malaysia også oplevet ekstreme vejrforhold, herunder oversvømmelser og længere tørkeperioder, der har påvirket produktiviteten negativt. Det er netop de vejrlige udfordringer, der har været medvirkende til de seneste stigninger.

Derudover har en styrket dollar overfor både den indonesiske rupiah og den malaysiske ringgit gjort sit til at presse prisen op de seneste uger.

 

En stigning af produktionen af solsikkefrø

I den seneste sæson var der en global produktion af solsikkefrø på lige over 56 millioner ton, hvor der de seneste 10 år har været en gennemsnitlig vækst i produktionen på 4%. Derfor er der altså virkelig gang i udvidelsen af produktionen af solsikkefrø. De største producenter er Rusland og Ukraine, som tilsammen står for 59% af den samlede produktion. Derfor røg prisen, ligesom mange andre landbrugsvarer, i luften som et resultat af krigens udbrud tilbage i starten af 2022. Den er nu næsten halveret siden toppen. Udover Ukraine og Rusland, så er EU også en af de helt store med cirka 18% af den samlede produktion.

 

Figur 2: Fordelingen af produktionen af solsikkefrø

 

Udfordrende vejr har tynget produktionen

Ligesom for alle andre afgrøder har Ukraine og Rusland oplevet en dårlig høst for solsikker, og når nu de to lande har så stor betydning for den globale produktion, så er det klart at det vil sætte sig i priserne. Det er også grunden til at solsikkeolie er steget endnu mere end palmeolien.

 

Afsmittende effekt på rapsprisen

Rapsen er ligesom palme- og solsikkeolie en del af de vegetabilske olier, som er substituerende produkter, som langt hen ad vejen kan stå i stedet for hinanden. De kan altså bruges til det samme. Derfor er der også en stor korrelation mellem prisudviklingen på de vegetabilske olier. Det er netop denne korrelation, der har været en af de afgørende faktorer for prisstigningen i rapsen den seneste måneds tid. Om stigningen i de vegetabilske olier vil fortsætte, må tiden vise, men lige nu er det udfordringerne i palme- og solsikkeolien, der trækker læsset og sojaolien, der trækker lidt i modsatte retning, dog er sojaolien også korreleret med de andre olier, så derfor har de også været en del af denne stigning i hele komplekset.

 

Brug for mere indsigt i markedet? - Så gå ikke glip af årets (måske) vigtigste webinar

Fra usikkerhed til indsigt - bliv klar til 2025 på råvaremarkedet

På dette webinar bliver du klædt godt på til at kunne træffe de bedste beslutninger omkring råvarer for din bedrift.

Du vil få konkrete råd og anbefalinger i det nuværende marked, ligesom vi kommer med vores bud på, hvordan markederne vil udvikle sig i 2025. Hovedfokus vil være på korn, raps og soja.