I denne uges lørdagsskriv tager vi fat på et af de finansielle instrumenter, vi kan bruge til afdække risiko på bedriften. Der er ikke to landmænd der er ens, og derfor er der heller ikke to strategier for brugen af optioner, der er ens. Men uanset, kan alle bruge optioner til at risikoafdække, det er blot forskelligt, hvordan det skal gribes an.
Inden vi springer ud i brugen af optioner, skal vi lige have fuldstændig klarlagt hvad en option er.
En option virker som en forsikring på finansmarkedet på nogle af de råvarer vi handler med som landmænd. Det kan være hvede, raps eller soja. Det man kan forsikre sig imod, er enten stigende priser eller faldende priser på den råvare man ønsker at risikostyre. Det kan være at man som netto-køber af korn er nervøs for om prisen på korn vil stige de næste par måneder, og derfor vælger at slå til nu og køber korn ind på kontrakt for de næste par måneder. Nu har landmanden en fast pris de næste par måneder, men prisen kan jo også overraske og derimod falde, og så har landmanden købt korn for dyrt.
Det kan man forsikre sig imod ved:
Hvis prisen falder, så har man muligheden for at gøre brug af sin option, som i perioden er steget i pris, og dermed dækker tabet ved at have købt for dyrt korn.
Her vil man købe en put-option, men hvis man derimod vil forsikre sig imod stigende priser, så skal man købe en call-option. Det koster selvfølgelig noget at forsikre sig mod prisændringer – ligesom det koster at forsikre sin bil. Ved optioner kaldes denne pris for en præmie, der betales når optionen købes. Man har derfor 100% styr på hvor meget man maksimalt kan miste ved at bruge optioner. Det maksimale beløb man kan miste ved at bruge optioner, er præmien + handelsomkostninger. Der er ingen øvre grænse for, hvor meget man kan tjene på brugen af optioner.
Som sagt, så kan brugen af optioner være forskelligt fra situation til situation.
I dette eksempel tager vi udgangspunkt i en planteavler, der sælger hvede i høsten. Landmanden har hele året forventet bedre afregningspriser, men de lader vente på sig, og derfor er intet af hveden endnu solgt. Det gør at vi nu står i høsten og skal afgøre om vi skal sælge hveden nu eller oplægge den hos foderstof, indtil prisen forhåbentligt er bedre end den er nu.
I ved sikkert også at foderstofferne tager sig betalt for at have kornet oplagt uden det er prisfastsat. Ved at sælge kornet i høst, kan man spare denne omkostning. Man får også fuld betaling for hele mængden idet der ikke bliver fratrukket noget svind, som der ellers ville blive gjort hvis man afventer et salg til senere.
Landmanden tror stadig på stigende priser, men vil også gerne have afregnet sin hvede samtidig med at spare omkostninger til forderstoffen. Derfor vælger landmanden at købe call-optioner svarende den mængde, som han har solgt til foderstoffen. Det gør at landmanden er med på en eventuel prisstigning hen over efteråret og vinteren. Hvis denne stigning ikke kommer, så har landmanden solgt sin fysiske hvede på et godt tidspunkt og har dermed kun haft omkostningen til optionen.
Umiddelbart lyder det som om at det er en ren win-win for landmanden at benytte optioner i ovenstående tilfælde, men det kommer selvfølgelig an på prisen for optionerne. Derfor opstiller jeg her et meget simpelt regnestykke, som kan give en idé om hvor omkostningstungt det egentligt er:
Optionspræmie + handelsomkostninger: cirka 12 kr/hkg
Lagerleje: 5-8 kr/hkg/halvår
Svind: 1-2 kr/hkg/halvår
Derfor kan man se at omkostningen til optionen reelt kun er 2-6 kr/hkg når man fratrækker de omkostninger man ellers skulle betale. På denne måde kan man få en meget billig forsikring på salget af sin hvede.
Hvis prisen stiger mere end 2-6kr/hkg i ovenstående eksempel, vil man tjene penge på sin option. Hvis prisen derimod falder, så har man fået solgt den fysiske del på det rigtige tidspunkt, men har samtidig fået en billig forsikring.
Prøv at lav det samme simple regnestykke med de priser I betaler i svind og lagerleje (der kan være store individuelle forskelle). Hvis I trækker lagerleje og svind fra prisen på optionen, så har I reelt den pris I skal betale for at forsikre prisen på hvede, hvis alternativet havde været at afvente et salg.
Vi vil meget gerne tage en snak om hvilke muligheder du har, for at bruge optioner som en aktiv del af din risikostyring. Her kan vi regne eksempler igennem og se om det vil give mening for dig.
Hvis du har en yderligere interesse i at afsøge mulighederne for brugen af optioner, så tag endelig fat i mig på tlf.: 2099 0409
Rigtig god lørdag!
mens jeg lige har dig her – så husk endeligt at tilmelde dig vores gratis kvægwebinar, som vi afholder på mandag d. 05.02.24.
Læs mere og tilmeld dig via linket her: https://bit.ly/47YbLgf
Kategorier:
lørdagslæsning