I mange landbrugsvirksomheder opstår der i perioder overskudslikviditet. Det kan ske på mange måder; Nogle har haft et stærkt driftsår, hvor indtjeningen har været højere end forventet. Andre får frigivet kapital i forbindelse med omlægning af finansiering, salg af jord, salg af ejendom, generationsskifte eller salg af en ejerandel.
Fælles for situationerne er, at der pludselig står en større likviditet til rådighed. Og så opstår det vigtige spørgsmål: Hvad skal pengene egentlig bruges til?
For nogle er det mest oplagte at nedbringe gæld. For andre giver det bedre mening at investere en del af midlerne. I flere tilfælde er den bedste løsning en kombination, hvor midlerne fordeles mellem investering, bank, egen styring og eventuel fremtidig anvendelse i virksomheden.
Likviditet bør tænkes strategisk
Overskudslikviditet kan give stor handlefrihed. Men handlefrihed kræver også beslutninger.
Hvis pengene blot står kontant, kan man gå glip af afkastmuligheder. Hvis hele beløbet bruges til at afvikle gæld, kan man til gengæld miste fleksibilitet. Og hvis hele beløbet investeres ét sted, kan risikoen blive unødigt koncentreret.
Derfor handler rådgivningen ofte om at finde balancen.
“Overskudslikviditet er en styrke, men kun hvis den bliver sat ind i en plan. Ellers risikerer man, at pengene står passivt, mens mulighederne går forbi,” siger Hans-Henrik Kjær, finansrådgiver hos Agrocura.
Det handler derfor ikke kun om afkast. Det handler også om risiko, fleksibilitet, tidshorisont, skat, likviditetsbehov og ejerens samlede økonomi.
Det er sjældent et spørgsmål om enten banken eller investering. Ofte er det stærkeste svar både/og. Et godt samarbejde mellem kunden, banken og investeringsrådgiveren kan skabe en løsning, hvor pengene både arbejder og samtidig bevarer den nødvendige tryghed.
Kundeeksempel 1: Ekstra provenu fra realkredit
I det første eksempel opstod overskudslikviditeten i forbindelse med realkreditfinansiering. Kunden hentede cirka 6 mio. kr. mere hjem, end der umiddelbart var behov for i virksomheden.
Her var opgaven at sikre, at pengene ikke bare blev stående uden retning. Vores anbefaling blev at dele provenuet op. Cirka 3 mio. kr. placeres via investeringsudbyder, mens de øvrige 3 mio. kr. håndteres i samarbejde med kundens pengeinstitut.
Det giver en løsning, hvor kunden ikke lægger alle æg i én kurv, men i stedet får spredt risikoen og samtidig bevarer et godt samarbejde med banken.
“Det handler ikke om at flytte alt væk fra banken. Tværtimod ser vi ofte de stærkeste løsninger, når banken, kunden og vi arbejder i samme retning,” siger Hans Henrik Kjær.
Kundeeksempel 2: Stærk drift gav 4,7 mio. kr.
I det andet eksempel kom overskudslikviditeten fra kundens egen forretning. Kunden driver en stærk landbrugsvirksomhed med produktion af rugeæg, og gennem dygtig drift var der opbygget 4,7 mio. kr. i likviditet.
Kundens første tanke var at bruge pengene på at indfri realkreditgæld. Det kan umiddelbart virke fornuftigt, fordi man reducerer renteomkostningerne. Men det er ikke altid den bedste økonomiske anvendelse af kapitalen.
Efter dialog blev kunden enig i at placere midlerne via CuraInvest i stedet. Baggrunden var, at det langsigtede afkastpotentiale blev vurderet mere attraktivt end den rentebesparelse, kunden ville opnå ved at indfri gæld til omkring 3 procent.
“Man skal passe på med at gøre gældsafvikling til autopilot. Det kan være rigtigt i nogle tilfælde, men i andre kan kapitalen arbejde bedre andre steder,” siger Hans Henrik Kjær.
Det er naturligvis ikke uden risiko at investere, og historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Men pointen er, at beslutningen bør træffes ud fra en samlet vurdering — ikke kun ud fra ønsket om at reducere gæld.
Kundeeksempel 3: Salg af ejerandel gav større kapitalbeløb
I det tredje eksempel havde kunden solgt sin andel af et større landbrug til sin bror. Kunden står til at få cirka 24 mio. kr. udbetalt før skat.
Her havde kunden en klar holdning til, hvordan midlerne skulle håndteres. Derfor blev løsningen ikke at placere hele beløbet ét sted. I stedet arbejder CuraInvest med 3 mio. kr., kundens pengeinstitut håndterer 3 mio. kr., og resten vælger kunden selv at disponere over.
Samtidig er der sparring på sidelinjen i forhold til håndteringen af de midler, kunden selv ønsker at styre.
Det er et godt eksempel på, at rådgivning ikke nødvendigvis handler om at overtage hele beslutningen. Ofte handler det om at kvalificere kundens egne valg, skabe struktur og sikre, at der bliver tænkt langsigtet.
Den bedste løsning er sjældent sort/hvid
Når der opstår overskudslikviditet, er det fristende at lede efter ét rigtigt svar. Men i praksis findes det sjældent.
Nogle bør nedbringe gæld. Nogle bør investere. Nogle bør gøre begge dele. Og nogle bør bevare en del af likviditeten, fordi der kan komme nye muligheder eller behov i virksomheden.
Det afgørende er, at beslutningen bliver taget aktivt.
“Den gode løsning handler om balance: risiko, fleksibilitet, afkastpotentiale og kundens egen mavefornemmelse skal hænge sammen,” siger Hans Henrik Kjær.
Overskudslikviditet er ikke bare penge, der står på en konto. Det er kapital, der kan understøtte virksomhedens udvikling, ejerens privatøkonomi og fremtidige handlefrihed.
Derfor bør spørgsmålet ikke kun være: Hvor skal pengene stå?
Det bør være: Hvad skal pengene gøre for mig?
Mangler du en strategi for din overskudslikviditet?
Har du overskudslikviditet stående, som du ikke er helt sikker på, hvordan du bedst muligt skal placere?
Tøv ikke med at give mig, Hans Henrik, et kald – så kigger vi på det sammen!
Mit nummer er 2228 1033, min mail er [email protected]
Vil du kontaktes
af Agrocura?
