Protektionisme er altødelæggende

Se artikel i LandbrugsAvisen

USAs præsident, Donald Trump, sagde i sidste måned, at han vil indføre en told på 25 pct. på stål og 10 pct. på aluminium. Selvom vi på kort sigt eventuelt i Danmark kan profitere på handelskrigen, er protektionisme rigtig skidt på den lange bane.

Hvorfor samhandel?

Fordelen ved frihandel er, at produktionen flytter derhen, hvor den kan tilvejebringes effektivt.

Handlen muliggør dermed, at vi alle bliver rigere. Tag eksempelvis 2 lande, der har hver 8 timer til rådighed pr. mand pr. dag. De kan enten producere bacon eller kartofler.

. Land A producere 6 stykker bacon på 4 timer og 10 kartofler på 4 timer.

. Land B producere 10 stykker bacon på 4 timer og 6 kartofler på 4 timer.

Det er, hvad de kan formå at kreere af velstand på de 8 timer. Ser man på produktionsøkonomien er land A god til kartofler og land B god til bacon. Hvis de nu begynder at handle og i stedet hver især specialisere sig i det, de er bedst til, kan Land A i løbet af de 8 timer producere 20 kartofler og Land B producere 20 stykker bacon.

De to lande er samlet blevet 4 stykker bacon og 4 kartofler rigere for de samme ressourcer ved at handle med hinanden.

Trumps bevæggrunde

Fra et global økonomisk synspunkt virker USAs mulige tiltag med straftold og øgede incitamenter til protektionisme som en voldsomt dårlig idé, da det påvirker de finansielle markeder voldsomt og kan få store økonomiske konsekvenser. Når nu præsidenten kender overstykkende regnestykke til hudløshed, hvorfor så påbegynde handelskrige? I den vedlagte graf ser vi USAs betalingsbalance og statsgælden. USA har dobbelt underskud og har haft det i mange år. Vi skal tilbage til 2. kvartal 1992, hvor der sidst var overskud på betalingsbalancen.

Trump ved udmærket, at underskuddene ikke kan fortsætte i en uendelighed. I 80erne havde vi i Danmark samme udfordring på betalingsbalancen, hvor vi fik indført kartoffelkuren. Trump forsøger på en anden måde at rette op på økonomien, uden at det vil påvirke arbejderen, herunder selvfølgelig også med det sigte, at han kan blive genvalgt.

Kina først

Går vi mere ind bagved tallene og ser på handelsbalancen, er det tydeligt, hvorfor Kina står for skud først på toldmure. I rå handel er USAs underskud på handelsbalancen på ca. 919 mia. dollars, og heraf udgør Kina alene ca. 375 mia. dollars, altså over 40 pct.

Med ovenstående i hukommelsen plus det faktum, at vi skal tilbage til 1975 for at finde sidste gang, USA havde overskud på handelsbalancen, må man give Trump ret i, at han har svært ved at nævne et land, som USA har handelsoverskud i forhold til.

Efter Kina kommer Europa med ca. 17 pct. af USAs handelsunderskud og dernæst Mexico og Indien.

Af større økonomier er det kun Storbritannien og Brasilien, USA har et lille plus til.

Kina låst af en stor mængde statsobligationer

Samtidig med at USA oplever stadig større underskud på handelsbalancen, er Kina også en flittig långiver til USA. Disse to ting skal ikke sammenlignes, så vi kan ikke sige, Kina direkte finansierer sit eget overskud over for USA. Ud over USA selv er Kina med 19 pct. af den samlede amerikanske gæld den største kreditor. Den primære årsag til Kinas køb af statsobligationer skal findes i valutaforholdet.

Ved køb af amerikanske statsobligationer efterspørges der indirekte USD, hvilket er med til at styrke USD og dermed svække bl. a. Yuan. Skulle det derfor komme til en reel handelskrig, vil et kinesisk udsalg af amerikanske statsobligationer forværre deres konkurrenceevne over for USA på kort sigt. På lang sigt kan USA dog få problemer med at få afsat deres gæld, såfremt Kina i en eventuel handelskrig laver brandudsalg.

Ingen vinder på lang sigt - forsoning mere sandsynligt

Selvom der måske ligger en mulighed for EU på den korte bane i et scenarie, der hedder handelskrig, vil der ingen vindere være på den lang bane. Næsten 60 pct. af indtjeningen i de 500 største amerikanske selskaber hentes uden for landets grænser, mens tilfældet for de danske selskaber i C25 er endnu større. For en lang række lande, herunder USA selv, vil øget protektionisme være ødelæggende for økonomien og dermed indtjeningen i virksomhederne.

40% I rå handel er USAs underskud på handelsbalancen på ca. 919 mia. dollars, og heraf udgør Kina alene ca. 375 mia. dollars, altså over 40 %.