Stor efterspørgsel i et smalt marked - og større mørketal end tidligere

Bent Holm, direktør og ejendomsmægler hos landbrugsmæglerfirmaet Hekto&Co, gør status på ejendomsmarkedet.

 

 

Udbuddet af landbrug til salg i DK, via landbrugssiden.dk, var ultimo september 2024 på samlet set 114 enheder, når alle kvæg- og griseproduktioner medregnes og alle planteavlsbrug over 60 ha indgår.

Der har i løbet af 2024 været små udsving i det officielle udbud i ovenstående segment, og et begrænset udbud i et marked med stor efterspørgsel har som bekendt en effekt på prisen, som, vi også oplever, er steget de fleste steder.

 

 

Udover det officielle marked, er udviklingen i markedet for diskrete salg, off-market salg, salg på baggrund af fortrolighedsaftaler - kært barn har mange navne – samtidig steget. Hos Hekto&Co udgør denne del af markedet fortsat over 50% af salget, primært båret af ønsket om diskretion ift. såvel samarbejdspartnere som medarbejdere.

”Mørketallet” for det samlede marked for ejendommene til salg, som ikke er markedsført eller officielt udbudt til salg, har igennem de seneste år været stigende, når der ses på de gennemførte handler. Vores forventning er at denne del af markedet fortsat vil være betydelig i de kommende år.

 

Markant stigning i efterspørgslen på vurderinger og ikke mindst vurdering til virksomhedsomdannelse

Hvor vi for år tilbage primært oplevede at vurderinger blev efterspurgt når tankerne konkret gik på at sælge, er det nu i langt højere grad efterspørgsel på vurdering til regnskabet, for at have opdateret værdierne (det kommer vi tilbage til senere i denne artikel under overskriften: AJOUR).

Udviklingen i omstillingen fra enkeltmandsejet virksomhed og I/S løsninger til ApS, A/S og andre selskabsformer, ses også på aktiviteterne hos Hekto&Co. De seneste år har vi specialiseret os yderligere i vurderinger til selskabsdannelse, og i samarbejde med ejers revisor, advokat og andre rådgivere bidrager vi med vurderinger til omdannelserne.

 

Forberedelse, forberedelse, forberedelse…

Et kendt citat fra Bjørn Borg; ”Folk siger, at jeg er heldig. Det er sjovt: Jo mere jeg træner, desto heldigere bliver jeg”. Dette gælder også ved salg af landbrug: Den bedste forberedelse giver det bedste salg!

Vi oplever at der er en stor efterspørgsel på vurderinger forud for selve salgsprocessen, simpelthen for at kunne forberede salget bedst muligt. 2-5 år før salget forventes at skulle gennemføres, er et godt sted at starte. Ikke fordi det nuværende marked kræver 2-5 års liggetid, men fordi der med god tid til forberedelse, gives god mulighed for at optimere.

Et eksempel er at tilpasse ejendommen, ved at frasælge de 8 ha, der er placeret 10 km fra hovedejendommen og som uanset ikke vil være den primære årsag til at køberen interesserer sig for hovedejendommen. Det kan i lige så høj grad være at tilkøbe de 15 ha, der samler de nuværende arealer til én enhed, for at opnå en bedre arrondering og effektivitet for køber – og dermed et bedre salg.

Et andet – og måske mere klassisk - eksempel på forberedelse, er oprydning på, ved og rundt om bygningssættet, skovmatriklerne osv.  De fleste kender det der i fagsproget kaldes ”teknisk forældede og tiloversblevne landbrugsbygninger”- altså bygninger der ikke længere giver mening for virksomheden, bortset fra at de kalder på vedligehold. Det kunne være det gamle hønsehus, hvor der ikke har været høns siden slut 80erne, eller den gamle grisestald, der igennem de seneste år primært har været anvendt til lager og måske børnenes eller den øvrige families oplagsplads til vinter- og sommerhjul.

For en køber gør oprydningen en forskel. Også henset til at nedbrydning og bortskaffelse ikke længere går til stabilisering af markvejen. Men skal bortskaffes behørigt iht. gældende regler.

For en sælger kan der – udover den umiddelbare glæde ved at få ryddet op – også være mulighed for et nedrivningsfradrag, som din skatterevisor kan hjælpe med at afklare.

 

AJOUR - når du vil være opdateret på dine værdier

AJOUR er Hekto&Co’s koncept til dig der ønsker den bedst mulige forberedelse til at sælge din landbrugsvirksomhed indenfor en given årrække – eller til dig som ønsker løbende at være opdateret på værdien af dine landbrugsaktiver.

Kort fortalt udarbejder vi en vurdering med udgangspunkt i det aktuelle marked. Hertil tilføjer vi hvilke forhold der med fordel kan optimeres før et evt. salg – og hvis det ønskes, laver vi en prioriteret plan for dette. Som tidligere skrevet kan det være alt fra delsalg over tilkøb og oprydning eller nedrivning.

På baggrund af en risk/management model, kan vi også sammen forberede salget henimod det optimale tidspunkt, baseret på indsigten i markedet og de forventede bevægelser på eksempelvis notering, mælkeprisen og prisen på fjerkræ – og ikke mindst jeres ønsker, til den optimale horisont for at gennemføre en overdragelse af Jeres virksomhed.

 

 

Bent Holm - Hekto&Co

 

Bent Holm - Hekto&Co 
Direktør og ejendomsmægler MDE

Tlf. 3045 3332
Mail: [email protected]

 

 

 

Hekto&Co står tidligt op for dig.

Læs mere om landbrugsmægleren, ved at trykke på logoet nedenfor

Kategorier:
Ejendomsmarkedet