Store friværdier kan presse bidragssatser ned

Læs også artiklen i Jyllands-Posten

Med over 4.141 mia. kr. er boligformuerne så store, at danskere med ejerbolig har en gylden mulighed for at presse bidragene ned.

Også landmænd og virksomhedsejere har gode kort på hånden.

Agrocura, der giver finansiel rådgivning til landmænd, opfordrer direkte sine kunder til at få presset bidragene ned. Og der er noget at komme efter, fastslår Ole Eriksen, der er kundechef i Agrocura.

Det skyldes, at bidragssatserne steg langt mere for landmænd end for andre efter finanskrisen.

»Vi har eksempler på bidragsforhøjelser helt op til 2 pct. Det er bestemt ikke urealistisk at få forhandlet satserne ned til det halve eller mere,« siger Ole Eriksen.

Det er typisk i forbindelse med et bankskifte, at der bliver givet rabat. Efter finanskrisen var det stort set umuligt for en landmand at skifte bank, men efter at de fleste siden har fået en langt større egenkapital — eller friværdi — er billedet vendt.

»Bankerne har igen fået interesse for landbrugskunder, og vi oplever, at flere banker af sig selv sætter bidragssatserne ned,« siger Ole Eriksen.

For boligejere er situationen en anden, men med de høje friværdier kan de få lavere bidrag, mener Mikael Mogensen, der er bolig-og realkreditekspert i Mybanker.

Kan man presse belåningsgraden ned fra 80 til 60 pct., vil man typisk kunne spare 0,5 procentpoint i bidrag.

Hvis man har et afdragsfrit lån, vil man i Realkredit Danmark automatisk få en rabat på 0,2 procentpoint.

Nyt lån eller omlægning For at få en lavere belåningsgrænse er det dog nødvendigt at foretage en låneomlægning eller optage et tillægslån.

I Nordea Kredit er det et krav, at man låner mindst 100.000 kr. yderligere for at få en genberegning.

Genberegningen sker også, når afdragsfriheden på et lån forlænges.

Bidragsbesparelsen kan blive så stor, at det kan betale sig at foretage en omlægning.

I modsætning til landmænd og andre erhvervsdrivende kan private boligejere ikke forhandle selve satsen ned. Det ville være et brud på principperne i realkreditsystemet, og det kunne ramme landområderne hårdt, vurderer Mikael Mogensen.

»Der er stort set ingen risiko ved at yde et lån til en dyr lejlighed i København eller Aarhus. Så hvis målestokken er risiko, burde bidragssatsen falde der,« siger Mikael Mogensen.

Til gengæld burde bidragene i Udkantsdanmark stige.

Her er risikoen for tab og tvangsauktioner større.

»Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at der vil være politisk velvilje til,« siger Mikael Mogensen.

Ikke kun boligejerne skal være opmærksomme på lånegrænserne. Også ejere af andelsboliger kan spare mange penge. De kan til gengæld forhandle selve bidragssatsen ned.

»Vi har set bidragssatser helt nede på 0,45 pct. på andelsboligforeninger i København ved en belåning på 60-70 pct. Det skal andelsboligforeningerne være opmærksomme på,« siger Mikael Mogensen.

Bidragssatsen er en fast procentdel af restgælden.

Det enkelte institut bestemmer selv satsen. Det kan være svært at sammenligne, da Totalkredit tilbagefører en del af bidraget som såkaldte kundekroner.

Som udgangspunkt er bidragssatsen uændret, selv om man omlægger sit lån, medmindre man skifter til en anden låntype.

Bidragene bliver mindre, desto mindre man skylder. Kan man holde belåningen under 40 pct., er bidraget ca. 0,27 pct.

Belåning mellem 60 og 80 pct. koster 1,35 pct.

Bidrag er fradragsberettigede.

Realkreditinstitutterne opkræver bidrag for at sikre: at investorerne ikke taber penge, hvis der er boligejere, som ikke kan betale deres ydelse.

Efter finanskrisen er kravene til bankers og realkreditinstitutters polstring øget. Høj indtjening er en forudsætning for, at investorerne vil betale en høj pris for obligationerne.