Super forrentning på dansk jord

En fejl, nogle skribenter gør, er direkte at tage udviklingen i antal konkurser ved Danmarks Statistik. For det første kan en kortere periode ikke stå alene. Hertil skal tallene holdes op imod strukturudviklingen i landbrugserhvervet. I vedlagte graf er vist den nødlidende rate, som er beregnet via antal tvangsauktioner og konkurser mod antal bedrifter over 15 ha. Vi mangler de sidste tal for 2018, men estimatet er 1,26 pct. af antal bedrifter, som er gået fallit. Det er en lille stigning fra 2017 på 1,21 pct. Det er dog fortsat langt under toppen i 1981 på 2,47 pct. og historisk rekord i 1993 på 2,70 pct. i den viste periode.

I grafen ses også den procentuelle jordprisudvikling for årene. En stigende nødlidende rate medfører ændringer i jordprisen. Den nødlidende rate stiger fra 0,25 pct. i 1979 til toppen i 1981 på 2,47 pct. Det medfører, at den positive jordprisudvikling hurtigt ændres og f.eks. medfører et fald på hele 29 pct. i 1982. Nøjagtig det samme har været gældende under finanskrisen, hvor den nødlidende rate stiger fra 0,25 pct. i 2007 til toppen i 2012 på 1,49 pct. Her faldt jordprisen også voldsomt, hvor det største fald på et enkelt år er i 2010 på 19 pct.

Situationen er selvfølgelig igen alvorlig i forhold til sidste års tørke og ringe priser for visse animalske producenter. Men en eksplosiv stigning i den nødlidende rate ser jeg ikke. Derved ser jeg heller ikke et nyt større fald i jordprisen. Jeg ser maks. et fald (hvis det overhovedet kommer) på 5 til 10 pct. ud fra seneste gennemsnit på landsplan fra 3. kvartal 2018 på 153.000 kr./ha. Det hænger sammen med, at forrentning på jorden i Danmark ligger meget stabilt omkring 3,00 til 3,50 pct. Det er faktisk en super god forrentning i forhold til andre lande i Europa, herunder i forhold til risikoen i de andre lande. Flere lande (f.eks. Tyskland, Holland, England) ligger forrentningsprocenten ca. på 1,00 til 1,50 pct. De steder tales der om jordprisbobler!

Vi skal selvfølgelig som erhverv kæmpe for bedre rammevilkår og fjerne konkurrenceforvridende regler. Men hvis vi er lidt ærlige over or os selv, peger der nok flest fingre ind mod os, herunder rådgivningsbranchen. Ser vi bort fra finanskrisen i 2008 og 2009, vil det akkumulerede underskud være på ca. 4,75 mia. kr. med seneste estimat for 2018. Trist, trist læsning. Jeg er sikker på, at det vil ændre sig, så snart den nødlidende kasse mere eller mindre er faldet på plads. Desuden sker der enorm innovation, når der er krisetid. Landbruget er tidligere kommet ud af 10 års store vanskeligheder.

Men et sted, vi skal være dygtigere, og hvor vi som rådgivere burde have hjulpet mere, er på risikostyring. Landbrugets råvarer svinger enormt meget. Rådgivningsbranchen skal væk fra de velmente husmandsråd omkring, hvorvidt prisen skal op eller ned i ’lige eller ulige uger’. Det fjerner ingen risiko– og giver allerhøjst ’falsk tryghed’. Vi skal fortsat lave analyser og give vores bud på den fremtidige udvikling, men vi skal være meget bedre til anvendelse af forsikring (optioner) for at beskytte bundlinjen. Meningen er, at vi skal have væsentligt færre negative udfald på indtjeningen. Jeg er udmærket klar over, at den animalske produktion ikke kan låses, men hvis den kontrollerbare risiko fjernes, mindsker det dog voldsomt risiko for negativ bundlinje. Vi har udviklet et konkret værktøj, der måler landbrugsvirksomhedernes samlede risiko. Derved kan vi identificere og håndtere risici sammen med jer derude. Det er vejen frem. Der er gratis adgang til Agrocuras normalt lukkede hjemmeside, så uddybende tal kan findes her.