Startsup miljøet fungerer perfekt i erhvervslivet. Business Angel er et velfungere netværk til investorer, der søger placering af deres penge til nye virksomheder og/ eller virksomheder, som er i vækst, men mangler kapital. Vi, Agrocura, har nu været i luften med investorrådgivning i 3/ 4 år, og vi står med konkrete investorer, der vil landbrugserhvervet.
Se artikel i LandbrugsAvisen
Ejerskab
I nedenstående eksempler er det en forudsætning, at investorerne får ejerskab af virksomheden, hvilket er den almindelige metode.
Investorerne kommer ikke bare med penge på lige fod med banken. De skal have ejerskab, som modsvar på deres kapital.
Men modsat banken kommer investorerne med penge til aktiekapitalen og ansvarlig kapital, dvs. typisk tålmodig kapital og en rente, der er under afkastkravet.
Eks. fire konkrete efterspørgsler
Budskabet er, at investorerne er der, men det er op til den enkelte landbrugsledelse at skabe og beskrive en stærk forretning, der kan give gode afkast til ledelsen og kommende investor. Det er ikke investorerne, der definerer præcist, hvad de vil investere i, men nedenstående er trods alt konkrete eksempler.
1: Er du en ung landmand, der gerne vil starte med en mælkeproduktionsejendom, står vi med en konkret investor. Der er ikke krav om bæredygtighed eller økologi. Det er en investor, der ønsker at se en kommende generation, der lykkes med opstart af selvstændig virksomhed.
2: Bæredygtighed, økologi, nicheproduktion og/ eller en konventionel landbrugsvirksomhed, der vil løfte sig op i værdikæden, er hotte emner til investorerne. Her er der flere investorer, der byder ind. I de fleste eksempler skal der dog være lidt volumen bag det, investoren skal skyde ind.
3: De mega store investorer søger efter de helt store landbrugsvirksomheder eller virksomheder, der fusioner eller ekspanderer vildt, således der efter et år er en virksomhed, der kan levere et EBITDA (indtjening før renter og skat) på ikke mindre end ca. 3,5 mio. euro.
4: Den mere klassiske, hvor investoren søger efter jord til udlejning.
Det skal typisk være ejendomme, der ikke indeholder nogle former for bygninger eller evt. et bygningskompleks, der kan rives ned eller sælges.
Det er en god løsning for landmænd, der gerne vil holde jorden omkring deres virksomhed, men endnu ikke kan løfte naboejendommen, som er kommet til salg.
Løvens hule
Der er en udfordring mellem forståelsen af ham, der søger penge, og ham, der stiller kapitalen til rådighed. Det kræver ekstra beskrivelse, forklaring risici, bedre budgetter og meget mere, dvs. et superprojekt, hvis du skal lykkes med dit projekt. Vi hjælper mere end gerne dig, der søger kapitalen i forhold til, hvad der kræves af formelle krav til materialer mv.
Papir gør det så heller ikke alene, -du skal også performe over for investoren på lige fod, som du ser i programmet " Løvens hule" i fjernsynet.
Du får en medspiller
Lykkes det at komme i mål med dit projekt sammen med en investor, får du absolut en professionel medspiller, der typisk er med dig i lavkonjunkturer, hvis du holder dine produktionsresultater, og endda ofte en investor, der tør satse mere i en recession. Her oplever vi ofte realkredit/ banken skruer på marginalerne, når det går dårligt, hvis det er udefrakommende hændelser. Ydermere har du en sparringspartner i det daglige samt en professionel bestyrelse. Ofte er der indbygget optioner på yderligere køb af andele i virksomheden til fornuftige kurser for dig, når der er gået nogle år.
Ingen erstatning for YJlånet (endnu)
YJ-lånet var en super løsning for unge, der ville i gang. Lånet kunne ligge prioritetsmæssigt ud til 95 pct. og var et realkreditlån. Noget lignende har vi endnu ikke fået.
Vækstfonden er det, som kommer tættest på, men ofte en dyr løsning. De har trods alt fået udlånt 2,5 mia. kr. Renten på lånene er ofte over afkastkravet og med hårde afdrag. Det dræner virksomheden hurtigt for likviditet i starten (sårbarhed), og der er ikke helt konsensus med andre kreditstillere til virksomheden. Spørgsmålet er, om det kan hjælpe nok unge ind i erhvervet? -vi tvivler.
Helt galt står det til med AP pensionskonceptet.
De forlanger en forrentning på 5,2 pct. på jorden, og med en gennemsnitsjordpris i DKK på 155.000 kr./ ha. giver det en leje på godt 8.000 kr./ ha.
Hvem betaler så meget i forpagtning, med mindre det er højværdiafgrøder? Vi må nok erkende, at AP pensionskonceptet er dødsdømt på de nuværende konditioner.
Det tætteste til løsning af generationsskiftet i landbrugserhvervet er at trække investorer ind. Tror, de unge er fuldt indstillet herpå. Står du med et projekt, der matcher de 4 eksempler, eller har du andet i støbeskeen, så kontant os www.agrocura.dk.
Kategorier:
Konjunktur