Agrocura ønsker en rigtig god sommer

Der er sket en masse i Agrocura det seneste halve år, så vi kigger lidt tilbage og gør status på konjunktur, investering og råvarer.

Nedenfor kan du også høre vores sommer podcast med Jens Schjerning og Jens Kornbeck, som tager en rundtur på de finansielle markeder.

Hør vores ”Sommer podcast” med Jens Schjerning og Jens Kornbeck her.

 

Konjunktur – år 2022 skal bare overstås
Det er ikke særligt heldigt at lukke en verdensøkonomi jf. Covid-19. Det bøvler vi den dag i dag med. Blandt andet på råvarestigning, som har medført høj inflation og højere renter. Dernæst centralbanker som ikke kendte deres tid på at få lukket noget før ned for pengepolitikken. Vi står overfor et andet halvår 2022, hvor økonomien vil bremse gevaldigt op. Det kan medføre en teknisk eller mild recession. Fordelen er dog, at råvare, inflation og renter kommer gevaldigt ned, således det i slutningen af året lysner. Efterfølgende ser vi, at det økonomiske opsving kan fortsætte.

Inflationen ser ud til at toppe i skrivende stund og står overfor et markant fald. Der er risiko for, at inflationen bliver negativ på et tidspunkt i 2023, idet beregningen er en simpel 12 måneders snit. Derfor er det også sandsynligt, at de lange renter kan have sat toppen og i andet halvår 2022 bare skal falde. Det vil medføre, at centralbankerne skal sætte renterne ned igen i 2023.

 

Ekstremt første halvår af 2022 på de finansielle markeder

Modsat 2021, har første halvdel af 2022 været en brutal affære. Inflationen er mere vedhængende end forventet og likviditet er gået fra at være i overflod til pludselig at være en mangelvare. Det har givet store udsving på aktiemarkederne, mens den negative udvikling i obligationsmarkederne har været uden fortilfælde.

Vores porteføljer er også ramt af den negative udvikling og alle nede i ca. 9 % efter omkostninger, men dog 4-5 % bedre end benchmark, hvor særligt vores aktieallokering har været relativ bedre end den generelle udvikling.

Vi forventer fortsat volatilitet henover sommeren og ind i andet halvår, men ser også potentiale for et bedre afkast, på særligt obligationerne, i takt med inflationen forventeligt vender rundt.

 

Et vildt råvaremarked år

Inden krigen startede i Ukraine oplevede vi stigende korn- og rapspriser da høsten 2021 skuffede. Så kom krigen mellem Ukraine og Rusland, og som et lyn fra en klar himmel steg priserne voldsomt. Manglende eksport af hvede fra Ukraine, risiko for en fødevarekrise og ikke mindst spekulation har siden drevet priserne op.

De høje afgrødepriser har fået mange til at sælge hele høst 2022 og delsolgt høst 2023, og dermed kan opnå et godt DB pr. ha. Det har været helt fantastisk at kunne sælge til de meget høje priser, som vi har oplevet. For køberne har det derimod været meget dyrt og specielt for svineproducenterne er bytteforholdet fortsat ekstremt dårligt.  

For høst 2022 står afgrøderne rigtig godt indtil videre i DK, og specielt byggen ser væsentligt bedre ud end sidste år. I Europa står afgrøderne også fornuftigt, men i Frankrig forventes der store udbytte forskelle afhængig hvor man er i landet. Når mejetærskerne for alvor kommer i marken bliver fokus rettet på udbytterne. Her forventer vi priserne vil falde, hvis udbytte estimaterne bliver indfriet.

 

Sojaen gik hellere ikke ram forbi med prisstigninger. Brasilien så i starten af vækstsæsonen ind i en stor produktion, men vejrforholdene gjorde at udbytte estimaterne løbende blev nedjusteret, og dermed steg priserne. Forventningerne til sojaproduktion for den nye sæson er stor, og når den amerikanske sojahøst kommer til efteråret, forventes at der vil komme et prispres.

Hans Vigen Hans Vigen
Direktør 32677151
29611813
[email protected]