HOT ejendomsmarked i 2021

Ejendomsmarkedet er i forrygende hopla i 2021. Sommerhuse fører med hele 12,2% stigning på halvåret. Dernæst jordpris over 15 ha. med 11,0% stigning. Vores analyser viser, at vi får år med tocifrede stigninger på fast ejendom i Danmark, hvilket også gælder jord.

Dette er en åben nyhed omkring jordprisen. Hvis du vil se mere omkring jordprisudviklingen f.eks. grafer omkring regionale jordpriser, omsætning, udvikling i nødlidende ejendomme og meget mere skal du tegne et Focus abonnement til 4.500 kr./år. Her får du i øvrigt vores analyser på råvarer, valuta, renter og aktier. Bestil ved Jette Hedegaard på tlf.: 7436 5144 / mail: [email protected] eller bestil direkte på vores hjemmeside ved at klikke her

Af: Jens Schjerning tlf.: 2142 5620

Flugten ud af penge:
Bankerne fortsætter med at sænke renten, specielt for erhvervslivet. Vi nærmer os minus 1% for at have penge stående på kontoen. Udsigten til, at dette fænomen vil vare mange år endnu, får stille og roligt folk til at søge andre græsgange for deres opsparede midler. Investering i fast ejendom og aktier er HOT. I vores optik får vi et gensyn med 00’erne. Sidste gang var det nem adgang til kapital, via belåning i banken, der gav os mulighed for at købe ind på ejendomsmarkedet. Denne gang er det flugten ud af vore egne penge.


Der står ca. 1.400 mia. kroner kontant ved privatforbrugerne og hertil kommer hele erhvervslivet. Vi er i gang med en ny højkonjunktur, som typisk varer 9-10 år, måske lidt kortere denne gang, såfremt ejendomspriserne stiger for voldsomt.
Parcelhuse stiger med 6,3%, ejerlejligheder 6,5%, sommerhuse 12,2% og endelig jord 11,0% for halvåret 2021. Boligmarkedet har en længere cyklus dvs. 18 til 20 år før der kommer en korrektion ned. Derfor så vi heller ikke et prisfald sidste år i den økonomiske recession. Det ser også ud til, at boligpriserne i den sidste halvdel klarer sig bedre og med de stigningstakter vi har set siden Coronakrisen, kommer vores tese om tocifrede stigninger formentligt til at holde stik.


Jordprisen:
I andet kvartal af 2021 slutter jordprisen på 162.500 kr./ha. Det er faktisk præcis samme niveau som første kvartal, hvis du går tilbage og læser sidste statistik. Men det er sådan med alt statistik at der bliver lavet revision bagud. Dvs. første kvartal bliver nedrevideret fra 162.500 kr./ha. til 159.500 kr./ha.


Jordprisen i fjedre kvartal 2020 lå på 146.500 kr., altså en stigning på hele 11,0% for halvåret. Det er som altid en jordpris inkl. bygninger og det er frie handler dvs. uden familiehandler. Der er blevet omsat 4.500 ha. over 15 ha. for på det frie marked for andet kvartal 2021. Det er stadig en lav omsætning.


Kigger vi lidt på de forskelligere landsdele er Vest/Sydsjælland (inkl. Lolland/Falster) nu oppe på hele 246.000 kr./ha. Østjylland ligger på 170.000 kr./ha. Et større fald ser vi på Fyn fra 186.000 kr./ha. til 140.500 kr./ha., men det er også kun på 5 handler i kategorien 15-30 ha. Vi skal være meget forsigtige med at analyse på ét enkelt kvartal på landsdele. Vi er nødt til at lave et gennemsnit omkring 3 til 5 kvartaler, for at sige lidt om udviklingen i en bestemt landsdel.


Jordprisen har tidligere udfordret af, at der har været en enorm efterslæb af nødlidende ejendomme siden finanskrisen og ikke en tilfredsstillende indtjening i erhvervet. Men det ser ud til, at de nødlidende arrangementer kan være løst, især regeringens nedlukning af mink har her betydning. Langt færre nødlidende ejendomme er også et udtryk for langt bedre indtjening i erhvervet.


Går vi ind og tager ejendomme med under 15 ha., dvs. hele småejendomme/hobbylandbrug segmenter får vi faktisk en prisstigning på hele 16,9% for halvåret. Det tegnet sig således til et interessant marked for landbrug for 2021.
Nedenstående har jeg vedlagt grafer der understøtter overstående skriv. Skriv til Jens Schjerning eller ring, hvis du har spørgsmål. Mail: [email protected] og tlf.: 2142 5620

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 32671519
21425620
[email protected]

Kategorier:
Jordpriser Konjunktur