Kritik: AP Pension burde købe mere

Læs også artiklen i Landbrugsavisen.

Både model og udførelse i AP Pensions landbrugsinvesteringer svigter -og det betyder, at danske landbrug og jord i stedet bliver finansieret af udenlandsk kapital.

Det oplever direktør Hans Vigen fra Agrocura, der laver finansierings-løsninger for en række landmænd hvert år.

»Det gør ondt, når vi har penge til rådighed i Danmark, at vi i stedet må lave løsninger med udenlandske investorer, der køber dansk jord«, siger Hans Vigen, der ville gerne bruge AP Pension, der de seneste år har haft som mål at finansiere køb af landbrug for at forpagte dem ud.

»Vi har forsøgt nogle gange med kontakt til AP Pension, men det er desværre aldrig lykkes for os at komme igennem.

Når jeg ser på deres nuværende set-up, ser det ud til at de kun finansierer hele landbrug og gerne nystartede landmænd.

Men hvorfor ikke låne penge ud til dem, der allerede driver et godt landbrug, men har svært ved at løfte balancen yderligere? spørger direktøren.

»Jeg kan have min tvivl om AP Pensions koncept er det rigtige.

Så vidt jeg kan se lykkes det dem ikke at få en større mængde ind, selv om de stadig reklamere med at de har en milliard til udlån«, siger han og påpeger, at Dansk Farmland ikke har føjet til porteføljen siden et enkelt stort køb i 2019.

Hans Vigen oplever danske og udenlandske investorer som villige til at lave løsninger, hvor der klippes hæle, så tingene kan gå op. Derimod er AP Pensions model fasttømret.

»De investorer, vi arbejder med, tænker på finansiering, ikke på drift. Den del må landmændene selv finde ud af. De ønsker ikke at være med i gårdråd, bestyrelser eller daglig drift«, påpeger han som forskel og nævner, at renterne det sidste halvandet år er faldet.

»Vi ligger nu på 2,5 til 3,75 i rente på jord. De udenlandske vil helst ikke have bygninger med, men hvis de skal, er renten + 5. Jeg mener sagtens, at AP Pension kan få en god forretning i det niveau også, samtidig med at vi holder dansk jord på danske hænder -selv om det jo i princippet er lige meget, hvor kapitalen kommer fra«.

Skudt ved siden af

Hos AP Pensions selskab Dansk Farmland, der håndterer de konkrete investeringer i landbrug for pensionsselskabet, forstår Hans Christian Jørgensen ikke kritikken.

»De udenlandske investorer kigger på tingene på en lidt anden måde, end vi gør. Vi tager en væsentligt større risiko, fordi vi tager bygningerne med. Derfor er det lidt at sammenligne æbler og pærer«. »Vi er sat i verden for at investere AP-penge med respekt for risiko, afkast mv. Vi er vokset støt og roligt gennem seks år og har tjent penge, selv om verden ikke er statisk. Så vores model virker«, mener han, men erkender, at hastigheden nok er anderledes.

»Generationsskiftet kører ikke i det tempo, vi gerne ville have eller havde forventet. Vi kunne ønske os højere tempo, men det er et samspil mellem de nye finansieringskilder og de nye modeller. Men det her er ikke et spørgsmål om at hælde flest penge ud af døren. De udenlandske er ligeglade med dansk landbrug; vi arbejder mere med helheden og også bæredygtighed. Vi vil gerne støtte op om vores bedrifter, hvor de udenlandske investorer rejser med kold investering«.

»Jeg kan have min tvivl, om AP Pensions koncept er det rigtige. Så vidt jeg kan se, lykkes det dem ikke at få en større mængde ind«. Hans Vigen, direktør i Agrocura.

AP-modellen

AP Pension købte via Dansk Farmland sit første landbrug i 2014.

Siden er omkring 600 mio. kr. brugt på at købe landbrug op og indsætte forpagtere på ti-årige aftaler. Pensionskassen ønsker at investere op mod en mia. kr. yderligere.

AP Pension køber jord og bygninger og modtager en husleje med et afkast på jord-investeringen samt bygningernes værdi.

Tidligere hed renterne 5,2 og 6,5 pct., men blev i 2019 sat ned.