Nye tal: Jordpriser står stille

Læs også artiklen i EffektivtLandbrug.

Selvom der er krise, kan ejendomspriserne sagtens stige. Det gjorde de under IT-boblen i de sene 90' ere, og det gør de nu under coronakrisen.

Således er priserne på de danske sommerhuse steget med 12,04 procent i de første tre kvartaler af 2020, mens priserne på ejerlejligheder og parcelhuse er steget med henholdsvis 6,48 procent og 4,77 procent, konstaterer Agrocura i en analyse på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Analysen viser, at jordprisen med en stigning på 0,0 procent ikke følger med de øvrige priser op. Men det ændrer sig nu, vurderer Jens Schjerning, der er cheføkonom i Agrocura.

-Vi har nu et sikkert forecast på, at vi stille og roligt er på vej ud af denne krise. Derved venter der cirka 10 gode år foran os igen, hvor ejendomsmarkedet får et gevaldigt nyt løft, vurderer Jens Schjerning.

Han vurderer, at der frem til omkring år 2030 - plus/ minus to år - vil blive opbygget en ny boligboble. Drivkraften til boblen er folks flugt ud af kontanter, som står til negative renter. Desuden stiger reallønnen, og det får også investeringer i aktier og ejendomme til at stige.

Rører sig ikke

Lige nu er jordprisen uændret 148.000 kroner pr. hektar for tredje kvartal på landsplan, regnet ud fra frie handler med bygninger. Det betyder, at jordprisen ikke har rørt sig ud af flækken i 2020 modsat al anden fast ejendom.

Samtidig er omsætteligheden lav.

Det blev omsat 8.114 hektar i tredje kvartal.

-Det er p. t. 42 procents forskel mellem ejerlejlighedsmarkedet og jordpriser.

En gigantisk og historisk forskel, lyder det fra Jens Schjerning, der til gengæld mener, at den langstrakte oprydning i de nødlidende arrangementer på landbrugsejendomsmarkedet nu må være ved at være på plads efter finanskrisen i 2008.

Cheføkonomen stiller følgende regnestykke op over potentialet i jordinvesteringer: Jord handles i Danmark omkring 3,00-3,50 procent i kontant afkast. Hvis du låner 70 procent til jordkøb, fås et afkast på godt 10 procent af den investerede kapital.

Mangel på alternativ Mange steder er der i dag negative indlånsrenter på cirka 0,75 procent, og hvis man investerer i obligationer, kan man maksimalt få et afkast på cirka 1 procent på realkreditmarkedet i Danmark.

Udviklingen kan ifølge Jens Schjerning sætte fut i jordpriserne.

-Hvis afkastet på en hektar jord ikke ændrer sig de kommende 10 år, men afkastkravet falder til 2 procent i stedet for 3 procent, betyder det et løft i jordprisen på 77.000 kroner pr. hektar, vurderer cheføkonomen, og fortsætter: -Er det muligt? Ja. Omkringliggende lande, for eksempel Tyskland, England og Holland, har alle lavere afkast på jord.

Potentiale Jens Schjerning peger på, at selvom kornpriserne formentligt ikke stiger de næste 10 år, kan afkast stige på jord via flere højværdiafgrøder og teknologiske løsninger, der kan nedbringe antallet af arbejdstimer i marken, m. v.

Se mere omkring jordprisudviklingen regionalt, udvikling i nødlidende ejendomme, osv., på Agrocura.dk.