Renterne fortsætter op, især i den korte ende. Den korte swaprente ligger nu omkring 0,20 procentpoint over den lange. Det er et advarselssignal: Enten dæmpes konflikten i Mellemøsten, så energipriserne og renterne kan falde, eller også risikerer de høje korte renter at bremse økonomien og ramme aktiemarkedet. Begge forløb kan ende med lavere renter, men det sidste vil være den dyre vej dertil.