Tre generationer bag 1.100 hektar

I/S Nørrehave

case cover image

Geografi

Lolland

Bedriftstype

Planteavl

Problemstilling

Finansiel sparring

Løsning

Focus+ abonnement

I/S Nørrehave dyrker 1.100 hektar på Lolland som et fælles projekt. Når høsten og lånene skal håndteres, henter Anders Høegh sparring hos Agrocura.

Hvis man tror, at et familielandbrug kun er forbeholdt de mindre landbrug, så skal der ikke mange minutters samtale med Anders Høegh til for at gøre den antagelse til skamme. Sammen sin far, Henrik Høegh, ejer han landbruget I/S Nørrehave, der med sine 1.100 hektar i markplanen hører til blandt de større planteavlsbrug i Danmark. Og allerede fra starten af interviewet lægger Anders vægt på at I/S Nørrehave eksistens kun er mulig, fordi hele familien er fælles om projektet. Det gælder både Anders forældre, Sonja og Henrik, Anders ægtefælle, Ane, og parrets tre børn, Rasmus, Clara og Viktor. Dertil kommer tre dygtige fastansatte medarbejdere samt Anders farbror, Olav, der også lægger en stor arbejdsindsats, foruden netværket af venner og bekendte der træder til i højsæsonerne. Dette er ifølge Anders, det vigtigste aktiv på Nørrehave. 

»Som landmænd er vi jo underlagt naturens præmisser, og kan sjældent planlægge mere end et par dage ud i tiden, og den her kabale går jo kun op fordi vores medarbejdere og familie er enormt fleksible og forstående overfor dette vilkår, « fortæller Anders rosende. 

15.000 halmballer om året

Ud af de 1.100 hektar, der indgår i markplanen, ejes de 340 hektar, mens de resterende arealer er forpagtet. Omtrent 85 procent af de forpagtede arealer ligger inden for en radius af 7 kilometer, og det er med til at give en meget rationel drift. Markplanen består af et klassisk lollandsk sædskifte med roer, byg og hvede, som man stræber efter at kunne afsætte til konsum eller fremavl. Derudover indeholder markplanen også raps og rødsvingel. Al arbejdet i marken udføres med egen maskinpark, og der udføres også i mindre grad maskinstationsarbejde, bl.a. med gårdens roeoptager og halmpresning.

En anden væsentlig aktivitet på Nørrehave er bjærgning af halm, da man i mange år har leveret halm til lokale varmeværker. Arbejdet indebærer at man hvert år bjærger omkring 15.000 halmballer. Kombinationen af et bredt sædskifte, med en lang fordeling af høsten, samt leverancerne af halm hen over vinteren betyder at man kan holde medarbejderstaben beskæftiget hele året rundt. 

Delsalg spreder risikoen

Driftsomfanget på Nørrehave medfører også at der hvert år skal indkøbes gødning, kemi og diesel og ligeledes sælges korn og raps. Samtidig er der over årene opkøbt mere jord, hvilket har medført en større låneportefølje der skal serviceres. Derfor har Anders gennem flere år været kunde hos Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S, hvor han særligt følger med i selskabets analyser og anbefalinger, og derudover benytter han Agrocuras rådgivere til sparring om både råvarer og finansiering. En ting han særligt værdsætter, er uvildigheden. 

»Uanset om vi taler låneomlægning eller salg af afgrøder, så synes jeg det er rart at kunne vende det med en uvildig part, som ikke er afhængig af at handlen bliver til noget. Det er ikke fordi jeg binder mig til at følge deres anbefalinger, men det gør at jeg har en form for strategi på mine råvarehandler. Og så synes jeg at Agrocura er gode til at gøre tingene konkrete, og det gør mig tryg i beslutningen,« fortæller han. 

På Nørrehave har strategien i mange år været at lave flere delsalg af høsten, for ikke at lægge alle æg i en kurv, og det er ikke unormalt at man sælger en del af årets høst både et og to år ud i fremtiden. Her kommer rådgivningen fra Agrocura, og råvarechef Henrik Andresen, særligt i spil. 

»Når vi er ude at sælge noget af næste års høst, inden den overhovedet er sået, er det vigtig for mig at beslutningen om salg bliver truffet på et oplyst grundlag. I forvejen har jeg en travl arbejdsdag, så hvis jeg også skulle nå at sætte mig ind i alle de faktorer der kan påvirke prisen frem i tiden, ville jeg ikke nå andet den dag. Her giver det mig en stor lettelse at jeg i stedet kan ringe til Henrik og drøfte både priser og forventninger med ham,« lyder rationalet fra Anders Høegh. 

Skarpt fokus på renten

Foruden råvarechefen, er en anden af de rådgivere som Anders ofte er i kontakt med, Agrocuras finansrådgiver Rasmus Haun Hansen, og her er dialogen ofte bred og kan kredse om alt fra hvad der rører sig på de globale finansielle markeder, herunder hvilken betydning det har for renteudviklingen, til gennemlæsning af lånetilbud og dialog om Anders finansielle vilkår. Faktorer som ikke er helt uvæsentlig med den låneportefølje Nørrehave i dag har opbygget. 

»Ligesom arealet er vokset, så er antallet og størrelsen på vores lån det også, og det betyder også at vores fokus på renteudviklingen er intensiveret. Så her har jeg løbende en dialog med Rasmus omkring hvad der rører sig i markedet, og om hvorvidt vi skal reagere,« forklarer Anders Høegh og fortsætter. 

»Derudover sender jeg også lånedokumenter og regnskaber forbi Rasmus for at få vurderet om alt er tilfredsstillende. Det er klart, at fordi de løbende ser mange lånetilbud og regnskaber, så ved de også hvad der er af muligheder, og det er vigtigt at få samlet sådanne lavthængende frugter op,” fortæller han. 

Også på den modsatte side af bordet er der fra finansrådgiveren ros til samarbejdet. 

»Det er altid spændende at snakke med Anders, for han er rigtig god til at udfordre vores holdninger og tilgange til markedet hvad end det er råvarer eller finansiering, og det gør også at vi skal have argumenterne på plads,« afslutter Rasmus Haun Hansen. 

I forvejen har jeg en travl arbejdsdag, så hvis jeg også skulle nå at sætte mig ind i alle de faktorer der kan påvirke prisen frem i tiden, ville jeg ikke nå andet den dag. Her giver det mig en stor lettelse at jeg i stedet kan ringe til Henrik og drøfte både priser og forventninger med ham

Anders Høegh

Se andre cases

Se flere
Se flere
Kontakt os

Vil du kontaktes
af Agrocura?

Vi er dine øjne på konjunkturer og markeder

CVR nr. 33 05 76 28
Copyright 2026 Agrocura
Design af Kirk & Holm
Kodning af eCo Solutions